Lyslære

6 Jndledning. end en Blyant; naar der nu befinder sig et Lys i / og et andet i L, vil der paa Væggen fremkomme to Skygger af Stiften, den ene ved A, den anden ved B. Den Deel af Væggen, hvor der ingen Skygge er, bliver besiinnet af begge Lysene; Skyggen A oplyses kun af Lyset l, Skyggen B af L. Hvis Lyset fra begge Lysgiverne Fig. 6. have ganste den samme Styrke, ville begge Skyggene være lige morke, saafremt Lysene ere i samme Afstand fra Syggegiveren. Men naar i samme Afstand Lysgivererr L lyser stærkest, vil Skyggen B være lysere end A, og for atter at gjore begge Skyggerne eens maatte man flytte L længer bort fra Skjærmen. Antager man, at L er rykket saa langt tilbage, at begge Skyggerne igjen ere eens, vil Lysstyrken af begge Flammerne forholde sig som Qvadratet af deres Afstand fra Skjærmen; hvis L altsaa var 2, 3 Gange saa langt førte fra Skjærmen som l, vilde Styrken af Lyset fra L være 4, 9 Gange saa stor, som den fra L Man kan let tage feil ved Bedømmelsen af Skyggerne, hvor- imod følgende Fremgangsmaade giver langt noiagtigere Resultater. Paa Midten af en Papirsstjærm har man ved Olie eller Fedt frembragt en lille gjennemstinnende Plet, omtrent af en Størrelse som et Markstykke. Dette Stykke Papir bliver nu oplyst fra begge Sider; er Belysningen stærkest paa den forreste Side, vil Oliepletten seet forfra synes mørkere end Grunden; men imar Papirsskjcermen er svagere oplyst forfra, vil Pletten vise sig lys paa mørk Grund. Derpaa grunder sig følgende meget nemme og nokagtige Frem- gangsmaade at sammenligne Lysstyrken fra forfljcellige Lysgivere paa. I en Rende Fig. 7, der er inddeelt i Fod og Tommer, kunne tre Skydere flyttes frem og tilbage; den midterste bærer en lille Ramme af Træ, som paa den ene Side er overspændt med et Stykke Papir, der paa Midten har en Olieplet. Paa de to andre Skydere