Lyslære

Lysets Tilbagekastning. 7 kan man sætte de Lysgivere, f. Er. Lampe eller Lys, som man vll sammenligne. Lader man de to Lysgivere blive staaende, kan man ved at flytte Skjærmen let finde en Stilling for denne, hvor Pletten slet ikke er synlig. I dette Tilfælde er Skjærmen lige stærkt oplyst fra begge Sider; men den ringeste Flytning til den ene eller anden Side bevirker, at den bliver lysere eller mørkere end Grunden. Fig. 7. Har man fundet det Sted, hvor Pletten bliver usynlig, for- holder Lysstyrken fra de to Lysgivere sig som Qvadraterne af deres Afstande fra Skjærmen. Forste Afsnit. Lysets Tilbagekastning. Lysets Tilbagekastning fra plane Flader. Naar man lader 5 en Solstraale komme ind i et mørkt Værelse og falde paa en blank Metalplade, iagttager man i Almindelighed folgettde to Phænomener: 1) seer man i en bestemt Retning en Lysstraale, som synes at komme fra Speilet, og som paa te Gjenstande, den træffer, frembringer et lille Solbillede ganste paa samme Maade, som om selve Solstraalen havde truffet dette Sted; disse Straaler ere regelmæssigt til- bagekastede, og deres Lysstyrke er desto større, jo bedre Speilet er poleret; 2) kan man fra de forskjællige Steder i det mørke Væ- relse sijæltte den Deel af Speilet, som er truffen af den indfaldende Solstraale; det hidrører derfra, at en Deel af det indfaldende Lys bliver uregelmæssigt kastet tilbage fra det trufne Sted paa Speilet, d. v. s. det bliver adspredt til alle Sider. Styrken af det adspredte Lys er desto ftørre, jo ufuldkomnere Speilet er poleret.