Lyslære
Forfatter: C.L. Petersen
År: 1852
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 94
UDK: 535
Industri-Foreningen
oversat af
C. L. Petersen,
Overlærer ved Metropolitanskolen,
efter
Dr. Joh. Müllers Grundriss der Physik und Meteorologie.
Med 93 Afbildninger.
Kjøbenhavn
Universitetsboghandler C. A. Reitzels Forlag.
Trykt i Thieles Bogtrykkeri.
1852.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
2
Indledning.
Gjennemsigtige Legemer lade Lyset gaae igjennem sig, og
man kan gjennem dem tydeligt sijælne Gjenstandenes Former. Luft-
arter, Vædster og de fleste chrystalliserede Legemer synes at være fuld-
kommen gjennemsigtige, naar man har dem i smaa Masser; thi i dette
Tilfælde synes de aldeles ufarvede, og man kan igjennem dem tyde-
ligt iagttage ikke alene Legemernes Former, men ogsaa deres Farver;
men de gjennemsigtigste Legemer vise sig dog farvede, naar de have
en tilstrækkelig Tykkelse, hvilket er et Tegn paa, at de indsuge en
Deel af Lyset. En Vanddraabe s. Er. synes at være fuldkommen
farveløs, medens Vandet i større Masser har'en afgjort grøn Farve.
De gjennemskinnende Legemer lade vel noget Lys gaae
igjennem sig, men uden at man igjennem dem er istand til at sijælne
Gjenstandens Form og Farve.
Enhver ret Linie, hvori der foregaaer Lysvirkning, kaldes en
Lysstraale.
Saalænge Lyset forbliver i det samme Legeme, forplantes dets
Virkning i en ret Linie; men naar det træffer et andet Legeme,
blive Lysstraalerne ved dets Overflade deels tilbagekastede, re-
flecterede, og deels, naar dette Legeme er gjennemssigtigt, trænge de
med forandret Retning ind i det; de brydees. Længer hen
ville Lovene for Lysstraalernes Tilbagekastning og; Brydning nær-
mere blive undersøgte.
Den Hastighed, hvormed Lyset forplantes, er' saa stor, at alle
Afstande paa Jordens Overflade gjennemlobes i umærkelig smaa
Tidsdele. Ved at iagttage Jupitersdrabanternes Formørkelser have
Astronomerne udfundet, at Lyset bevæger sig faet hurtigt, at det
gjennemlober Veien fra Solen til Jorden i 8 Mimuter og 13 Se-
-cunder, altsaa 42000 Miil i Secundet. En Kanomkugle, som gjen-
uemlober 1200 Fod i Secundet, vilde bruge omttrent 14 Aar for
at komme fra Solen til Jorden.
3 Skygge og Halvskygge. Af Lysets Bevægelse i den rette
Linie folger, at et uigjennemsigtigt Legeme, som traffes af Lysstraaler,
waa kaste Skygge. Naar det fint bliver oplyst caf Lysstraaler fra
et eneste lysende Punkt, er Skyggen let at bestmnme; thi alle de
Linier, som udgaae fra det lysende Punkt og bererre Legemet, danne
Fig. 1. en Keglefladee, og de Dele af
___._________(L — denne, som lligge paa den an-
den Side af tdet oplyste Legeme,
danne Grcentdsen af Skyggen.
___________________________