Lyslære

Forfatter: C.L. Petersen

År: 1852

Forlag: C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 94

UDK: 535

Industri-Foreningen

oversat af

C. L. Petersen,

Overlærer ved Metropolitanskolen,

efter

Dr. Joh. Müllers Grundriss der Physik und Meteorologie.

Med 93 Afbildninger.

Kjøbenhavn

Universitetsboghandler C. A. Reitzels Forlag.

Trykt i Thieles Bogtrykkeri.

1852.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 106 Forrige Næste
2 Indledning. Gjennemsigtige Legemer lade Lyset gaae igjennem sig, og man kan gjennem dem tydeligt sijælne Gjenstandenes Former. Luft- arter, Vædster og de fleste chrystalliserede Legemer synes at være fuld- kommen gjennemsigtige, naar man har dem i smaa Masser; thi i dette Tilfælde synes de aldeles ufarvede, og man kan igjennem dem tyde- ligt iagttage ikke alene Legemernes Former, men ogsaa deres Farver; men de gjennemsigtigste Legemer vise sig dog farvede, naar de have en tilstrækkelig Tykkelse, hvilket er et Tegn paa, at de indsuge en Deel af Lyset. En Vanddraabe s. Er. synes at være fuldkommen farveløs, medens Vandet i større Masser har'en afgjort grøn Farve. De gjennemskinnende Legemer lade vel noget Lys gaae igjennem sig, men uden at man igjennem dem er istand til at sijælne Gjenstandens Form og Farve. Enhver ret Linie, hvori der foregaaer Lysvirkning, kaldes en Lysstraale. Saalænge Lyset forbliver i det samme Legeme, forplantes dets Virkning i en ret Linie; men naar det træffer et andet Legeme, blive Lysstraalerne ved dets Overflade deels tilbagekastede, re- flecterede, og deels, naar dette Legeme er gjennemssigtigt, trænge de med forandret Retning ind i det; de brydees. Længer hen ville Lovene for Lysstraalernes Tilbagekastning og; Brydning nær- mere blive undersøgte. Den Hastighed, hvormed Lyset forplantes, er' saa stor, at alle Afstande paa Jordens Overflade gjennemlobes i umærkelig smaa Tidsdele. Ved at iagttage Jupitersdrabanternes Formørkelser have Astronomerne udfundet, at Lyset bevæger sig faet hurtigt, at det gjennemlober Veien fra Solen til Jorden i 8 Mimuter og 13 Se- -cunder, altsaa 42000 Miil i Secundet. En Kanomkugle, som gjen- uemlober 1200 Fod i Secundet, vilde bruge omttrent 14 Aar for at komme fra Solen til Jorden. 3 Skygge og Halvskygge. Af Lysets Bevægelse i den rette Linie folger, at et uigjennemsigtigt Legeme, som traffes af Lysstraaler, waa kaste Skygge. Naar det fint bliver oplyst caf Lysstraaler fra et eneste lysende Punkt, er Skyggen let at bestmnme; thi alle de Linier, som udgaae fra det lysende Punkt og bererre Legemet, danne Fig. 1. en Keglefladee, og de Dele af ___._________(L — denne, som lligge paa den an- den Side af tdet oplyste Legeme, danne Grcentdsen af Skyggen. ___________________________