Lyslære

Indledning. De allersimpleste Hverhagsiagttagelser lcere os, at et lysende Le« 1 g ente udsender sit Lys til alle Sider; et brændende Lys vil s. Er. kunne sees fra ethvert Punkt i Overfladen af den Kugle, i hvis Midpunkt det befinder sig; ligeledes forholder det sig med et phos- phorescerende Legeme, med en electrisk Gnist, o. s. v. Det som her viser sig i det Smaa ved vore dagligdags Erfaringer, finder ogsaa Sted i Himmelrummets rnnaadelige Udstrækning. Solens Glands udbreder sig i alle Retninger i Rummet; dens Lys træffer samtidigt Jorden, de andre Planeter, Cometerne og alle Himmellegemerne, hvilket Sted de endog indtage paa Himmelkuglen. Alle lysende Legemer bestaae i det Væsentlige af veielige Stoffer; det tomme Rum kan vel forplante, men ikke frembringe Lyset. Ethvert lysende Legeme kan deles i stedse mindre og mindre Smaa- dele; de sidste af disse, som endnu physist kunne iagttages, kaldes lysende Punkter, saa at et lysende Legeme altsaa er en Forening af lysende Punkter. Alle Legemer, som ikke ere selvlysende, deles i uigjennem- 2 sigtige Legemer, som Træ, Stene og Metaller; gjennemsig- tige, som Luft, Vand og Glas, og gjennemskinnende, som tyndt Papir og matslebet Glas. De uigjennemsigtige Legemer lade ikke Lyset gaae igjennem deres Masse; men Uigjennemsigtigheden afhænger altid af Legemernes Tykkelse, thi ethvert Legeme lader stedse noget Lys gaae igjennem sig, naar man kun kan gjore det tyndt nok; saaledes kan man s. Er. igjennem et tyndt Guldblad, der er sat fast paa en Glasplade, iagt- tage blaaliggront Lys, naar man seer mod Flammen af et Lys eller mod Himlen. 1