Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Magnetisms og Elektricitet. 99 221. Hvorledes er den almindelige Telefon indrettet? Dette lille Instrument „Vidunderet blandt Vidundere“, som den store Fysiker William Thomson kaldte det, har til Formaal ved den elektriske Strøm at overføre det talte Ord paa længere Afstand. De tørste egenlige Forsøg paa ved den galvaniske Strøm at overføre Lyd daterer sig fra 1861, da den tyske Fysiker Reis for det fysiske Selskab i Frankfurt a. M. foreviste en af ham konstrueret Telefon. Denne kunde dog kun gengive Toner; det talte Ord kunde kun undtagelsesvis høres. Nogen Telefon i vor Tids Forstand var det aJtsaa ikke. Opfinderen af den Telefon, der nu bruges, er Amerikaneren Bell, som 1876 udtog Pa- tent paa en ny Opfindelse, der gik ud paa at overføre Lyd. 93’. Bells Telefon. Bells Telefon (Fig. 93) bestaar af en lang Magnet B, omkring hvis ene Pol der er fæstet en smal Rulle ß, med o verspunden isoleret Kobbertraad. Traadens Ender er fastloddede ved tykkere KobbertraadeD, som løber paa begge Sider af Magneten ned til Klemmeskruerne F. Det hele er indesluttet i et Futteral af Træ eller Ebonit (Kautschuk). Lige foran Magnetpolen sidder der en ganske tynd Jernplade A, fast- holdt langs sin Omkreds af en tragtformet Ring E. Jernpladen er fer- niseret for ikke at ruste. Med Pladen, som er synlig mellem Klem- skruerne F, kan Magnetens Stilling i Forhold til Jernpladen reguleres. 222. Hvorledes sker Lydoverføringen i Bells Telefon? Ved Telefonering med Bells Telefon udkræves der to Telefoner: en for den Talende (Afsendelsestelefonen) og en for Modtageren (Mod- tagelsestelefonen), hvilke er sammenkoblede ved et Kabel af to fra hin- anden isolerede Kobbertraade (Fig. 94). Naar man taler ind imod Afsendelsestelefonens Jernplade, kommer Pladen i Svingninger (sé Af-