Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

34 Magnetisme og Elektricitet. stangen til at vende sig i en bestemt Retning ifølge den Lov, som siger, at de forskellige Poler tiltrækker hinanden. 79. Hvad forstaas der ved et magnetisk Magasin ? Af hvad der er sagt om Magnetiseringen indsés let, at det vil være vanskeligere at gennem- magnetisere en tyk Stang end en tynd. Det er endvidere klart, at jo flere Molekuler, der bliver vendte i Stangen, desto stærkere bliver Magneten. Man bruger derfor at sammensætte flere tynde Magneter til et saakaldet magnetisk Magasin (sé Fig. 39). Magneterne vendes med de samme Poler i samme Retning, og Polerne ender ofte i et Jærnstykke (paa Figuren A), som da bliver en Pol. tælles j>9. Magnetisk Magasin. 80. Hvilken Forskel er der i magnetisk Henseende mellem Staal og Jærn? Jærn. bliver magnetisk ved den blotte Berøring med en Magnet (dette er Aarsagen til, at saa megen Filspaan kunde samles ved Polerne ved det i Stykket 76 omtalte Forsøg), men ophører straks at være mag- netisk, saasnart det bliver skilt fra Magneten. Et Staalstykke modtager kun med Vanskelighed Magnetismen, men beholder til Gengæld den magnetiske Kraft. Det er ligesom om Molekulerne i Jærnet var let bevægeligere end Staalstykkets Molekuler og derfor lettere vendte sig, men ogsaa lettere kom i Uorden. 81. Hvorved svækkes en Magnets Kraft? Ved stærke Temperaturforandringer og ved Stød. For at bevare Magneterne bruger man at forene Polerne med blødt Jærn. Er Mag- neten hesteskoformet, behøves der kun ét Stykke Jærn; to lige Magneter af samme Styrke lægges parallele i kort Afstand fra hinanden, og ved Enderne lægges to Jærnstykker (Ankere), saaledes at det Hele danner en 4-sidet Figur. Magneter, der paa denne Maade er beskyttede, holder sig længere end andre.