Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Magnetisme og Elektricitet. 35 82. Hvorfor stiller en fritbevægelig Magnetnaal sig altid i Nord og Syd? Den engelske Læge Gilbert forklarede allerede i A aret 1600 dette Fænomen derved, at Jorden var at anse som en stor Magnet med sine Poler i Nærheden af Jordens astronomiske eller geografiske Poler. Jordmagnetens nevtrale Bælte kaldte han den magnetiske Ækvator, et Navn, som er blevet bibeholdt lige til vor Tid. Med det ringe Kend- skab, Gilbert havde til de magnetiske Forhold paa andre Steder af Jor- den, kan man ikke undres over, at han tog fejl angaaende Beliggenheden af de magnetiske Poler og Ækvator. Først i vort Aarhundrede er man kommen til en temmelig nøjagtig Forestilling om, hvorledes den jord- magnetiske Kraft er fordelt over Jorden. Den store Matematiker og Naturforsker Gauss opstillede 1838 en Teori for Jordmagnetismen. Polar- forskeren Boss opdagede 1831 den magnetiske Nordpol, som findes paa Boothia Felix i det arktiske Nordamerika. Ihvorvel Gauss’ Teori betydeligt adskiller sig fra Gilberts Fore- stilling om en stor Magnet i Jordsns Indre, saa ©r dog de jordmagne- tiske Fænomener af den Art, at vi meget vel kan bibeholde Gil- berts Idé. 83. Hvad forstaas der ved den magnetiske Deklination? Da den magnetiske Nordpol ikke falder sammen med den geo- grafiske, men ligger i betydelig Afstand fra denne, er det klart, at en fritbevægelig Magnetnaal, som altid er rettet imod den magnetiske Pol, i Almindelighed vil danne en Vinkel med den geografiske Meridian, d. v. s. den Linie, som paa Jordens Overflade kan drages i det geogra- fiske Nord og Syd. Deklinationen er saaledes den Vinkel, som en i vandret Stilling frit bevægelig Magnetnaals Akse danner mod et Steds geografiske Meridian. Alt efter som man befinder sig paa et Sted øst eller vest for den magnetiske Pol, bliver Deklinationen vestlig eller østlig. I Danmark og næsten hele Evropa er Deklinationen for Tiden vestlig. Den magne- tiske Nordpol bevæger sig langsomt i en afstukket Bane, hvoraf Følgen bliver, at Deklinationen forandrer Størrelse fra det ene Aar til det andet. I Stockholm er den f. T. omtrent 8° mod Vest I Paris var den 1580 11° 30* mod Øst, derefter formindskedes den stadig, indtil den blev lig Nul; saa gik den over til Vest og naaede 1814 22° 34'; efter den Tid er Deklinationen aftaget og var 1888 15° 52'. 84. Hvad er et Kompas? En i vandret Stilling frit bevægelig Magnetnaal, som tjener ti] at angive Retningen af den magnetiske Kraft enten ved Deklination 3*