Om mikroskopets bygning og dets Brug
En Lærebog

103 Ved Solmikrofkopet (Microscopium solare) anbringes uden- for Vinduet i det Værelse, hvor man befinder sig, et bevægeligt plant Fig. 18. Speil S, som modtager de directe Solstraaler. Da kun disse klnme benyttes ved dette Mikrosiop, maa Vinduet helst vende mod Syd. Fra delte Speil kastes Solstraalerne paa en stor biconvex Lindse C, som er indfattet i Vinduet af Værelset, der forresten maa være aldeles mørkt. Lindsen samler Solstraalerne i sit Brændpunkt, og for at samle dem endnu stærkere anbringes nok en biconvex eller planconver Lindse L; begge disse Lindser ere formede i et conisk Ror, svin er sværtet paa sin Jndside. 3 Brændpunktet af den sidste Lindse anbringes Gjenstanden a, font paa denne Maade bli- ver meget stærkt belyst. Billedet A dannes derpaa vcd et af tre achromaliste Lindser sammensat Objectiv O, font man kan have as forsijellig Styrke, og opfanges paa en Væg, der befinder stg bag Jnstruulentet; onffer man Billedet opfanget paa et andet Sted, s. Er. paa Gulvet eller Loftet i Værelset, anbringer man et Pr isn, e V, hvorved Retningen af Billedets Straaler forandres. Lieberkühn er Opfinderen af Solmikroskopet (1738); men hans Jnstrument manglede en væsenlig Bestanddel, nemlig Re- flerionsspeilet, og han kunde derfor kun benytte Instrumentet en kort Tid as Dagen, eller kun jaa længe. Concentrationslindsen kunde rettes lige mod Solen. Reflenonsspeilet blev tilfoiet af Cuff; han gjorde det tillige bevægeligt, hvilket er nødvendigt for at vedlige-