Om mikroskopets bygning og dets Brug
En Lærebog

101 holde Belysningen uforandret og for at fastholde Billedet paa et og samme Sted, f. Vr. for at aftegne det. Thi da Jorden efter- haanden forandrer sin Stilling til Solen, forandres ogsaa Bille- dets Stilling, og man maa derfor bestandigt følge ester med Spei- let. Skal Bevægelsen af Speilet være meget nøiagtig, kan man anvende en Heliostat, som er saaledes indrettet, at Speilet bevæges ved et Uhrværk og nøiagti'gt følger Solens tilsyneladende Bevægelse. Jstedetfor et Speil af Glas benyttede Euler et Metalspeil. Gleichen tilfoiede (1768) Camera obscura til dette Mikroskop for at aftegne Gjenstandene. Ten mindre Lindse bar Charles Chevalier gjort bevægelig i det coniske Ror for at kunne forandre Straalernes Brændpunkt og for- mindske deres Ltyrke; ligesom ved det sammensatteMikroffop gjeelder dette især om meget gjennemsigtige Gjenstande. Gjenstandene kunne til- lige forbrænde ved de stærkt koncentrerede Sti aaler; levende Dyr dræ- bes af Heden, og fugtige Gjenstande udtørres. Martin benyttede forst et achromatisk Objectiv; foist senere an- vendte man et Objectiv af flere paa hinanden skruede Lindser. Man kan benytte det samme Objectiv som ved det sammenfatte Mikroskop, dog kunne muligen ogsaa Lindserne lide ved den stærke Hede, ttaar de to Glas ere forenede achromatisk ved canadisk Bal- sam. For at faae Straalerne til at divergere endnu stærkere og derved forstørre Billedet, uden at Væggen, hvorpaa Billedet op- fanges, behøver at fjernes mere, har Charles Chevalier bag Ob- jectivet anbragt en concav ligeledes achromatisk Lindse V. Som man vil see paa Fig. 18 er Billedet A', hvis Stråaler ere spredte stærkere ved den planconcave Lindse V, større end det alene ved Ob- jectivet O dannede Billede A. Væggen, hvorpaa nmn opfanger Billedet, er eitten Væggen i Værelset, nnar den er hvid jog glat; eller man opfanger det i et sædvanligt Speil eller benytter eit Træramme, hvori et Ark hvidt Papir er udspændt; man kan da aftegne Billedet, nnar man stiller