Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne
Forfatter: L. Stange
År: 1890
UDK: 5 (02)
Med over 200 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
32
Magnetisme og Elektricitet.
Brækkes en Magnet itu, bliver hver enkelt Del en Magnet med
to Poler. Dette gælder, i hvor mange Stykker man end deler Magneten.
Det er umuligt at fremstille en Magnet med én Pol.
Den magnetiske Kraft virker paa Afstand, selv om der ligger
et andet Legeme imellem. Dette kan man paa en særdeles smuk Maade
vise ved følgende Forsøg. Ovenpaa en Magnetstang lægges et Ark Papir
og paa dette strøs et tyndt Lag af Filspaan. Banker man nu let paa
Papiret, vil Filspaanen ordne sig i tvende stjærnelignende Figurer, en
ovenover hver af Magnetens Poler.
Ophænges en Magnet i sit Midtpunkt, saaledes at den kan be-
væge sig frit til alle Sider, stiller den sig altid paa en bestemt Maade,
nemlig saaledes, at den ene Pol peger mod Nord og derfor kaldes
Nordpol, den anden mod Syd, Sydpol.
Mellem to Magneters forskellige Poler finder der Attraktion
eller Tiltrækning Sted, (Nordpol tiltrækker Sydpol), mellem to en s
Poler, Repulsion eller Frastødning (Nordpol frastøder Nordpol). Den
sidstnævnte Egenskab ved Magneipolerne er en Grundegenskab og er
bestemmende for alle magnetiske Fænomener.
Magneten tiltrækker bedst Jærn og Stoffer, som indeholder dette
Metal, samt de med Jærnet beslægtede Metaller, Nikkel og Kobolt.
Faraday har dog paavist, at en stærk Magnet ogsaa virker paa flere
andre Legemer, ihvorvel yderst svagt
77. Hvorledes forfærdiges en Magnet?
En naturlig Magnet forsynes i Almindelighed med en saakaldt
S3- Naturlig Magnet
med Armering.
Armering, hvorved Magnetens Styrke forøges. Ar-
meringen. bestaar i to flade Jærnstykker, som be-
klæder de to Flader paa Malmstykket, hvor Polerne
viser sig. Armeringen strækker sig et Stykke neden-
for Stenen og danner et Par nye Poler p og p'
(Fig. 35).
Magneten virker paa et „blødt“ Stykke Jærn
P. der kaldes Ankeret, ved hvilket Belastningen ophæn-
ges, dersom man vi], atMag-
neten skal bære en Byrde.
IN aar man vil magne-
tisere et Stykke Staal, saa
vælges dertil hærdet Staal.
Selve Magnetiseringen sker
ved saakaldet Strygning
med Anvendelse af allerede
Fig. jb. Enkelt Strygning.
færdige Magneter.