Haandbog for Formænd ved Jord- og Betonarbejde O.A.
MEDDELT AF T. RIST OG P. M. BÜLOW

ledes at det kan drejes lidt og derved stilles nøj- agtigt i Vinkel paa 450 med det andet Spejl. Skal man undersøge, om et Vinkelspejl viser rigtigt, — altsaa om Vinklen virkelig er 45°, — udstikkes en Række Landmaalerstokke (mindst 4) nøjagtigt i ret Linje. Man stiller sig derefter om- trent midt i Linjen efter i Forvejen at have udsat en Stok, C, omtrent vinkelret paa Midten af den først udstukne Linje og i den længste Afstand, paa hvilken Spejlet agtes benyttet. Det nøjagtige Vinkelpunkt for den Vinkelrette gennem Stokken C findes derpaa, idet man benytter Stokkene i venstre Halvdel af Linjen A B. Derefter drejes Spejlet, saa- ledes at man ser Stokkene i højre Halvdel af Linjen A B, idet man dog stadig holder Spejlet over det først fundne Punkt. Viser det sig da, at Stokken C stadig staar overét med Spejlbilledet af Stokke- rækken A B (højre Halvdel), er Spejlet retvisende; — falder Stokkene derimod ikke overét, saaledes at man maa flytte enten til højre eller ti] venstre, for paany at faa Stokkene overét, er Spejlet misvisende. Staar man saaledes i Punktet D (Fig. 34), naar Spejl- ,c billedet tages ti] venstre, og i £ Punktet E, naar Spejlbilledet ;i; tages til højre, er Vinklen ; i i mellem Spejlene større end 45°, _______IkL____og Spejlet viser altsaa ikke Fig?34. helt rigtigt- Det rette Vinkelpunkt (Fod- punkt for den Vinkelrette gennem C) ligger selv- følgelig midt mellem D og E i Punktet M, — og man stiller sig derfor over dette Punkt og retter paa Stilleskruerne, indtil Spejlbillederne af Stokkene til venstre og højre dækker Stokken C, naar Spejlet drejes over Punktet M. Vinkelspejlet bruges ikke blot til Afsætning, men ogsaa til Opmaaling. En Opmaaling foretages i Reglen saaledes, at 29