Praktisk Tegnekursus

PRAKTISK TEGNEKURSUS. Kvadratets Linjer ad og be er parallele med vor Hoved-Selinje; de løber altsaa perspektivisk sam- men i Hovedpunktet (Fig. 84). Vi ved, at parallele Linjer har samme Forsvin- dingspunkt. Og det er indlysende, at hvis vi havde Diagona- lens Forsvindings- punkt afsat paa Ho- risonten, saa var det let at afskære Lin- jen bc paa det rette Sted for at faa det perspektiviske Kva- drat. Lad os da se, hvorledes vi finder det. Diagonalen de- ler jo Kvadratet i to lige store Dele. Kvadratets rette Vin- kel er 90 Grader; naar den er delt lige igennem, bliver altsaa hver Vinke] 45 Grader. Nu er jo Kva- dratets Sider (ad og b c) parallele med vor Hoved-Selinje. Om vi da et Steds fra Hovcd-Selinjen trak en vandret Lin- 45 Grader med denne, til Horisonten, saa fik vi jo en Linje, der var pa- rallel med Diagonalen, og som traf Horisonten. XØ Fig. 82. der dannede en Vinkel Men vilde Skæringspunktet mellem denne Linje og Horisonten være Forsvindingspunkt for Diagonalen? Nej. Det perspektiviske Billede er nøje bundet til den Plads, fra hvilken det ses og tegnes. De vil sikkert have bemærket, naar De kørte paa Jernbane, at alle Markens Plovfurer eller lignende Linjer, som var vinkelrette paa Banelinjen, saa ud, som om de bevægede sig, som om de svingede forbi Dem i Farten om et fjernere Centrum. Forfatteren af denne Afhandling har en Gang hørt et lille Barn i en Jernbanekupé udraabe: »Se! Se! Jorden løber jo; alle Plovfurerne løber jo med denne Ende!« I vildeste Forundring søgte hans Øjne at følge de perspektiviske straaleformede Furer, indtil han tilsidst, forvirret af den glidende Mangfoldighed, græ- dende opgav Ævret. Dette kommer ganske simpelt af, at den kørende skifter Plads i Landskabet. Fig. 85. 51 52