Praktisk Tegnekursus

TREDJE AFDELING. Fig. Alle vandrette parallele Linjer synes at løbe sam- men i det samme Punkt i Horisonten. Men hvor er dette Punkt ? Det retten sig efter, hvor vi er. Er vi ved Charlottenlund, da er det dér; er vi ved Hellerup, da er det dér, o. s. v. (se Fig. 85). Det er blot den hurtige Skiften Plads, der gør det saa iøjnefaldende, at Linjerne faar en anden per- spektivisk Retning (Fig. 85). Er vi lige ud for en saadan Linje, da gaar den lige op i Billedet til Ho- risonten. Men er vi i det næste Sekund 20 Alen længere frem, da ser det ud, som om det var Linjen, der svingede tilbage (se Fig. 86). Thi 20 Alen længere til en Side paa Horisonten er paa Grund af Afstanden kun et forsvindende Maal, men nærved er det 20 iøjnefal- dende Alen. Den almindelige Bevidsthed kan ikke slippe Plov- furens nærmeste Punkt, som haster forbi, før den griber de andre nærmeste Punkter og ser dem alle svinge i ubegribelig Forvirring, medens den perspek- tivisk Bevidste roligt ser Forsvindingspunktet glide langs Horisonten — og finder alt i Orden. Holder vi den gennemsigtige Tavle ud for os for at tegne paa den, hvad vi ser igennem den, da kan vi ikke pludselig flytte os til højre eller venstre, thi da vil alle de forsvindende Linjer faa andre Forsvin- dingsretninger og Punkter. Vi kan heller ikke gaa nærmere til Billedfladen, thi da vilde alt trække sig sammen, og Forsvindingspunkterne for alle Linjer, som ikke netop var parallele med vor Hoved-Selinje, flyttes paa Horisonten. Vi maa altsaa holde os i en bestemt Afstand fra Billedfladen, for at Billedet skal blive rigtigt; eller rettere: vi maa beholde den Plads i Rummet, som vi engang har valgt os til at tegne fra. Man kan ikke tegne mere ind i et Billede, end hvad man kan op- V Fig. 87. fatte med ét Blik; d. v. s. vi kan ikke vende og dreje os rundt og tegne alt muligt med, som omgiver os, thi da vil alle Linjer og Forhold blive ganske una- turlige og fortrukne. Man har iagttaget, at det Udsnit af Naturen, som vi kan opfatte med ét Blik ikke er mere end x/8 eller højst 1/6 af hele Cirklen. Vi kan saaledes ikke overse et Billede med ét Blik, naar vi staar nærmere ved det, end Billedet er stort. Har vi et Billede paa en Kvadratalen, saa maa vi staa mindst en Alen fra det, for at kunne se én Gang. Lad os da ven- de tilbage til den kvadratiske Flise, som vi vilde tegne. Vil vi nu tegne den forreste Kant i naturlig Størrel- se, altsaa én Alen, da maa vi staa mindst en Alen fra Øjets Billedafstand, Vi har da Billedet saaledes for os som Fig. 87. Men for nu at finde Diagonalens Forsvindings- punkt, maa vi fra Øjet ind til Horisonten trække Billedet. Denne Afstand kalde vi og betegner den med ØBA. Fig. 88. en Linje, som er parallel med Diagonalen, d. v. s. danner en Vinkel paa 45 Grader med Hoved-Selinjen. Vi kan selvfølgelig trække en med Diagonalen parallel Linje fra et hvilketsomhelst andet Punkt i Hoved-Selinjen, nærmere eller fjernere Billedfladen. Men i saa Fald maa vort Øje følge med; vi maa enten rykke nærmere, og da vil vi ikke kunne overse hele Fladen, idet vi er indenfor »Billedafstanden«, eller rykke tilbage, saaledes at vort Blik tillige kan om- fatte Billedfladens Omgivelser. Men dette vilde frem- kalde andre perspektiviske Billeder, idet Bevægelsen vilde medføre andre Forsvindingspunkter paa Hori- sonten. Vi bevarer altsaa vor Plads og dermed vort Øjes Billedafstand, og trækker Linjen fra Øjet til Horisonten. Da vi nu ikke saadan uden videre kan trække Streger i Luften, hjælper vi os paa en anden Maade Hoved-Selinjen er jo vinkelret paa Horisonten. Det er Hovedvertikalen ogsaa; og de gaar begge igennem samme Punkt. 53 54