Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne
Forfatter: L. Stange
År: 1890
UDK: 5 (02)
Med over 200 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Læren om Lyset.
255
66 Cmt, det andet 68Cmt. Forstørrelsen hos det første af disse Instru-
menter kan drives indtil 2000 Gange.
De store Refraktorer er i Reglen opstillede saaledes, at de
bevæger sig omkring en Akse, parallel med Verdensaksen, og kaldes
da ækvatoriale.
784. Hvad forstaas der ved et Teleskop?
Egenlig skulde derved forstaas et Instrument, hvormed man
kan se paa lang Afstand. I saa Fald burde Kikkerten ogsaa regnes for
et Teleskop.
Ordet har imidlertid faaet en mere indskrænket Betydning og
anvendes om de, til at iagttage fjærne Genstande indrettede Instrumenter,
i hvilke Objektivet er erstattet af et konkavt Spejl. I Bunden paa et vidt
Rør sidder der et konkavt Metalspejl, som giver et lille Billede af den
Dette Billede forstørres derefter paa sædvanlig
Maade ved et Okular
Genstand, som betragtes.
Fig. i FT. Lysstraalernes Gang i et Teleskop.
(se Fig. 157). Metal-
spejlet sidder, saale-
des somFiguren anty-
der, i den Ende af In-
strumentet, hvor, paa
en Kikkert, Okularet
sidder. Den anden
Ende af Instrumentet er aaben, Okularet kan sidde enten saaledes som
det vises i Figuren, bagved Spejlet, som i saa Fald er gennemboret i
Midten og i hvilket Tilfælde der endnu behøves et mindre konkavt
Spejl, eller ogsaa ved Siden af Instrumentet nærmere ved den aabne
Ende; Iagttageren er i saa Fald tvungen til at vende Ryggen til den
Genstand, som betragtes.
Teleskopet tilhører nu en forbigangen Tid, efter at Kunsten
at slibe store Lindser har naaet en hidtil ukendt Fuldkommen-
hed. Dog er der i den sidste Tid konstrueret et Teleskop til Observa-
toriet i Paris. Det mest berømte af alle saadanne Instrumenter er det,
som konstrueredes af den store Astronom William Herschel i Slutningen
af forrige Aar hundrede, og som havde en Længde af 12 Meter (c. 38
Fod) og et Spejl, hvis Diameter var 1,47 Meter (c. 4x/2 Fod). Alene
Spejlet vejede over 1000 Kilogram (2000 Pd.). Selve Mekanismen til at
bevæge en saadan Kolos maatte naturligvis være højst indviklet og vakte
i sin Tid næsten større Undren end de Resultater, som opnaaedes med
Instrumentet.
Nu er det ubrugeligt, da Englands fugtige Klima liar ødelagt
Spejlets Polering, og en Ompolering vilde være forbunden med næsten
uovervindelige Vanskeligheder.