ForsideBøgerHvorfor? - Fordi : Nøgle til Naturvidenskaberne

Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Forfatter: L. Stange

År: 1890

UDK: 5 (02)

Med over 200 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 534 Forrige Næste
Læren om Lyset. 255 66 Cmt, det andet 68Cmt. Forstørrelsen hos det første af disse Instru- menter kan drives indtil 2000 Gange. De store Refraktorer er i Reglen opstillede saaledes, at de bevæger sig omkring en Akse, parallel med Verdensaksen, og kaldes da ækvatoriale. 784. Hvad forstaas der ved et Teleskop? Egenlig skulde derved forstaas et Instrument, hvormed man kan se paa lang Afstand. I saa Fald burde Kikkerten ogsaa regnes for et Teleskop. Ordet har imidlertid faaet en mere indskrænket Betydning og anvendes om de, til at iagttage fjærne Genstande indrettede Instrumenter, i hvilke Objektivet er erstattet af et konkavt Spejl. I Bunden paa et vidt Rør sidder der et konkavt Metalspejl, som giver et lille Billede af den Dette Billede forstørres derefter paa sædvanlig Maade ved et Okular Genstand, som betragtes. Fig. i FT. Lysstraalernes Gang i et Teleskop. (se Fig. 157). Metal- spejlet sidder, saale- des somFiguren anty- der, i den Ende af In- strumentet, hvor, paa en Kikkert, Okularet sidder. Den anden Ende af Instrumentet er aaben, Okularet kan sidde enten saaledes som det vises i Figuren, bagved Spejlet, som i saa Fald er gennemboret i Midten og i hvilket Tilfælde der endnu behøves et mindre konkavt Spejl, eller ogsaa ved Siden af Instrumentet nærmere ved den aabne Ende; Iagttageren er i saa Fald tvungen til at vende Ryggen til den Genstand, som betragtes. Teleskopet tilhører nu en forbigangen Tid, efter at Kunsten at slibe store Lindser har naaet en hidtil ukendt Fuldkommen- hed. Dog er der i den sidste Tid konstrueret et Teleskop til Observa- toriet i Paris. Det mest berømte af alle saadanne Instrumenter er det, som konstrueredes af den store Astronom William Herschel i Slutningen af forrige Aar hundrede, og som havde en Længde af 12 Meter (c. 38 Fod) og et Spejl, hvis Diameter var 1,47 Meter (c. 4x/2 Fod). Alene Spejlet vejede over 1000 Kilogram (2000 Pd.). Selve Mekanismen til at bevæge en saadan Kolos maatte naturligvis være højst indviklet og vakte i sin Tid næsten større Undren end de Resultater, som opnaaedes med Instrumentet. Nu er det ubrugeligt, da Englands fugtige Klima liar ødelagt Spejlets Polering, og en Ompolering vilde være forbunden med næsten uovervindelige Vanskeligheder.