Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

254 Læren om Lyset. Den større Lindse, som vendes imod den Genstand, der skal betragtes, kaldes Objektiv og er altid en konveks Lindse. Den mindre Lindse, som er vendt mod Øjet og derfor kaldes Okular, er ogsaa i de fleste Tilfælde eu konveks Lindse med kort Brændvidde, d. v. s. en Loupe. Kun i Teaterkikkerten er Okularet en konkav Lindse. Kikkerten anvendes, naar man vil .betragte fjærne Genstande, som for det blotte Øje vilde vise sig' under en altfor liile Synsvinkel, eller ogsaa, som Følge af Af- standen, er for lyssvage til at kunde ses direkte. Ved Benyttelse af en. Kikkert er der saaledes aldrig Tale om at forstørre selve Genstanden (dette vilde jo være utænkeligt f. Eks. ved. Iagttagelse af Solen, Maanen o. s. v.). Anvendelsen af Kikkert har samme Virkning som om Gen- standen flyttedes nærmere, hvorved dens enkelte Dele- bedre skælnes. En Forstørrelse af to Gange flytter saa at sige Genstanden hen paa den halve Afstand; fire Gange Forstørrelse flytter den til Fjerdedelen af den virkelige Afstand. Uheldigvis kan Forstørrelsen ikke drives ud over en vis Grændse, der beror paa Objektivets Størrelse og Gen- standens Lysstyrke. Jo større Objektivet er og jo mere lysende Gen- standen er, desto mere kan den forstørres. I Praksis regner man, at for hver Millimeter af Objektivets Diameter kan Forstørrelsen forøges 2 Gange, saaledes at et Objektiv af 80 Millimeters Diameter giver en Forstørrelse af 160 Gange. Kikkertens Virkemaade kan forklares paa følgende Maade. Af den Genstand, som betragtes, opstaar der i Objek- tivets Brændpunkt et stærkt formindsket Billede. Dette Billede forstørres derefter af Okularet, der derved virker som en Loupe. Jo mere dette lille Billede forstørres, desto lyssvagere bliver dette, ganske som naar en vis Mængde Smør skal smøres paa et Stykke Brød; jo større Brød- skiven er, desto tyndere bliver Smørlaget. Af denne Grund er det, at der er en Grændse for Forstørrelsen. 783. Hvad forstaas der ved en Refraktor? Derved, forstaas i Almindelighed de store Kikkerter, Astronomerne anvender, naar de studerer Himmellegemernes fysiske Beskaffenhed. Den største Vanskelighed ved Forfærdigelsen af disse Instrumenter ligger i Objektivet. Man beregner, at Vanskeligheden stiger med tredje Potens af Objektivets Diameter. Et Objektiv paa 20 Centimeters Dia- meter er 8 Gange vanskeligere at anskaffe end et paa 10 Centimeter, og et paa 21 Centimeter er 27 Gange kostbarere end et paa 7 Centimeter. Et saadant Instrument koster en hel Formue. Den største Re- fraktor i Evropa ejes af en rig Privatmand, i England, Mr. Newall. Dens Objektiv maaler 63 Centimeter (c. 1 Alen) i Diameter, og hele Instrumentet med Opstilling kostede 250,000 Francs. Saavidt os bekendt findes der i Amerika to endnu vældigere; det ene har et Objektiv af