Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920

-- 34 Karakteristikken en ret Linie gennem Begyndelsespunk- tet. (Fig. 1.) Danner Karakteristikken Vinklen a med Abscisse- aksen, saa er Lederens Modstand R — tgcc og Ohm’s Lov udtrykkes ved v = Ri. Det er dette meget simple Modstandsbegreb, hvormed vi er fortrolige, og hvormed vi næsten altid regner. Nu fandt imidlertid Edlund1) ved sine Undersøgel- ser, at Buens Karakteristik har et Udseende, som vist ved Kurven apb i Fig. 2. Karakteristikken er, hvad man kalder faldende: Spændingen over Buen aftager, naar Strømmen vokser. Her taber det simple Modstandsbegreb øjensynlig ganske sin Anvendelighed og Betydning. V Fig. 2. Statisk Karakteristik for en elektrisk Bue. Eksempel paa en »faldende« Karakteristik. I Nærheden af Punktet p kan man sætte: v — Vo = (i — Io) • tgqp, eller = — r' • hvor r' = — tgq . Den store principielle Forskel mellem Buens Ka- rakteristik og en ohmsk Leders Karakteristik kunde ikke andet end vække Forskernes Opmærksomhed og var i den følgende Tid Genstand for et stort Antal Un- dersøgelser. Men Interessen var i Hovedsagen optaget af at »forklare« Forløbet af Buens Karakteristik, f. Eks. ved at tænke sig Buen som Sæde for en elektromotorisk Modkraft i Serie med almindelig ohmsk Modstand, eventuelt en Overgangsmodstand. Mange Forsøgsræk- ker udførtes til Belysning af disse Antagelsers Beret- *) E. Edlund'. Pogg. Ann. 131, p. 586, 1867. tigelse. Blandt disse Arbejder skal jeg kun lige nævne G. Grandqvist’s1) og W. Duddell’s2). I øvrigt kan jeg henvise til Fru Ayrton’s udførlige Bog om Buen3). Interessen var, som jeg maaske maa have Lov til at udtrykke det, mere optaget af Fænomenets »Forklaring« end af Fænomenet selv. Dette vil ofte, ret naturligt, være Tilfældet ved de ud fra hypotetisk-teoretiske Syns- punkter udførte Undersøgelser. Her vil Fænomenets Indordning i de af visse fastlagte Begreber dannede Rammer eller dets Tilpasning til visse Teorier ofte føles som det hovedsagelige. Selve Fænomenet frembyder imidlertid visse Ejen- dommeligheder, som uafhængig af alle Forklaringer har stor Interesse. Lad os saaledes betragte den i Fig. 3 Fig. 3. A: Amperemeter med Nulpunkt ved Io Amp. V: Voltmeter med Nulpunkt ved Vo Volt. viste Opstilling til Bestemmelse af Buens Karakteristik. Denne Opstilling adskiller sig kun fra den almindelige derved, at Nulpunktet for det viste Amperemeter A lig- ger ved I Amp. og ved Voltmetret V ved Vo Volt, hvor Io og Vo er henholdsvis den til Punktet p af Karak- teristikken (se Fig. 3 II) svarende Strøm og Spænding, idet Glidekontakten N staar i den viste Midtstilling O. Føres N over i Stillingen 1, faas de til Punktet p( af Karakteristikken svarende Værdier af Strøm og Spæn- ding, medens Stilling 2 af Nøglen svarer til Punktet p2. For tilstrækkelig smaa Variationer i N’s Stilling vil og p9 med stor Tilnærmelse ligge paa Tangenten til Karakteristikken i Punktet p. Afsættes de af Instrumenterne A og V angivne Vær- dier for Strøm i’ og Spænding v’ paa sædvanlig Maade i et retvinklet Koordinatsystem, saa faas den i Fig. 3 III viste Karakteristik. Her svarer positive Værdier af Strømmen til negative Værdier af Spændingen og om- vendt. løvrigt gælder — for smaa Værdier af Strøm G. Granqvist: Den elektriska Ijusbågen. 44 Sider. Lund 1894. 2) W. Duddell: On the Resistance and Elektromotive Forces of the Electric Arc. Phil. Trans. London. A. Vol. 203. p. 305-342. 1904. 3) Mrs. Ayrton: The Electric Arc. London (1902).