Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920

33 - Træk af Buegeneratorens Udviklingshistorie til Belysning af videnskabelig teknisk Forskning. Af Professor P. O. Pedersen. Videnskabelig teknisk Forskning er ikke af ny Dato. Det moderne Samfund er helt igennem præget af dens Resultater. Aldrig hår dog Interessen for denne Forsk- ning været større end nu. Næsten ethvert Nummer af de betydende udenlandske tekniske Tidsskrifter inde- holder et eller andet Bidrag til Belysning af de Maader, hvorpaa denne Forskning bedst kan udvikles og organi- seres. De ledende Mænd indenfor Industri og Teknik i de store Lande nærer gennemgaaende stor Interesse for Sagen, ja selv Statsmændene har delvis faaet Øjnene op for dens store Betydning1). Ogsaa her i Skandina- vien er Sagen fremme, i første Linie takket være svensk Initiativ. Sverige har gennem sit Ingeniørvidenskabs- akademi ikke alene lagt Grundlaget for den svenske Forskning, men ogsaa angivet de Linier, hvorefter denne vil blive udviklet. Ved samtidig at indbyde Norge og Danmark til at samarbejde paa dette Ornraade, har Sve- rige taget et Initiativ, som vi her nede, og jeg tror det samme gælder Nordmændene, i høj Grad paaskønner. Jeg tror dette Skridt vil bidrage til yderligere at frem- me det nordiske Samarbejde og Sammenhold paa det industrielle og tekniske Omraade og derigennem fremme det skandinaviske Samvirke i Almindelighed. Grundene til denne stærkt voksende Interesse for den tekniske Forskning maa i første Linie søges i Ver- denskrigen. Dels stillede denne direkte de krigsførende Lande en Række tekniske Problemer, af hvis gunstige ') Angaaende Organisationen af den engelske Forskning hen- vises til: Reports of the Committee for Scientific and Industrial Research for the years 1915—16, 1916—17, 1917 — 18, 1918—19, 1919—20. De tilsvarende amerikanske Publikationer er: Annual Reports of the National Research Counsel. 1916 og fig. Bulletin of the National Research Counsel. Vol. 1, Part 1, Number 1, (Oktober 1919). The National Research Counsel, Organization and Members 1919 — 20. Af betydningsfulde Udtalelser fra Enkeltmænds Side kan henvises til-, A. A. Campbell Swinton: Science and the Future. Journal of the Royal Society of Arts. 1918. J. J. Carty: The Relation of Pure Science to Industrial Research. The Smithsonian Report for 1916. p. 523-531. » Science and the Industries. Reprint and Circular Series of the National Research Gounsil. No. 8. 1920. Scientific Discovery and the Wireless Telephone, udgivet af The American Telephone and Telegraph Com- pany og The Western Electric Company 1920, og vistnok i Hovedsagen forfattet af ovennævnte J. J. Carty, der er Vice Præsident i A. T. T. Go. og ikke mindst af hvis hurtige Løsning Krigens Udfald i første Linie beroede. Der var her ikke Tid til at af- vente en empirisk Udviklings i bedste Fald langsomme og famlende Resultater. Hele den tekniske og viden- skabelige Viden og Forsken maatte øjeblikkelig mobili- seres. Store var de Resultater, der naaedes. Saa store og betydningsfulde, at de krigsførende Stater i Frem- tiden sikkert vil sørge for i saa høj Grad som mulig at beherske og udnytte denne Magtkilde, fremtidig for- haabentlig til Fredens Gerning, men i hvert Fald til Sta- tens Vel eller til dens Magtforøgelse. Og nu efter Verdenskrigen er Trangen til teknisk Forskning større end nogensinde. Af dens Resultater vil det i høj Grad afhænge, om vor Slægt vil gaa en lys og lykkelig Fremtid i Møde eller ej. Problemet er: paa stadig bedre og bedre Maade at føde, klæde og huse en stadig voksende Befolkning, hvis Lyst og Evne til rent legemligt Arbejde gaar tilbage. I Stedet for de gamle Kulturers i Forhold til Behovet mægtige Arbejdsforraad i Form af Slaver og Trælle, maa Fremtiden sætte en paa teknisk Forskning bygget højere og højere udviklet Teknik. Naar jeg har valgt Buegeneratorens Udviklingshisto- rie til Belysning af enkelte Træk af den tekniske Forsk- ning, er. der flere Grunde hertil. Saaledes har Buen med Forkærlighed været studeret og benyttet af skan- dinaviske Forskere. Jeg kan nævne Svenskerne E. Ed- lund og G. Granqvist, Nordmændene K. Birkeland og S. Eyde samt Danskeren V. Poulsen. Det er saaledes et Emne, det er naturligt at behandle paa et nordisk Elek- troteknikermøde. Afgørende for mit Valg er dog det Forhold, at jeg gennem egne Arbejder har haft Lejlighed til at sætte mig ind i denne Sag. Det kan selvfølgelig ikke her være min Opgave at give en systematisk Fremstilling af Buegeneratorens Ud- viklingshistorie. Dette vilde tage alt for lang Tid og vistnok ogsaa være for specielt. Jeg maa have Lov til at fremdrage enkelte, karakteristiske Træk til Belysning af forannævnte Emne. Først vil jeg dvæle et Øjeblik ved Resultatet af nogle af Edlund’s Forsøg, og som Indledning hertil lige nævne, hvad man forstaar ved en Leders Karak- teristik. Afsætter man i et retvinklet Koordinat- system som Abscisse Strømmen i gennem en Leder og som Ordinat Spændingen v mellem Lederens Endepunk- ter, saa vil sammenhørende Værdier af i og v ligge paa en Kurve, og denne Kurve kaldes Lederens Karakteri- stik. For en metallisk Leder, der følger Ohm’s Lov, er