Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920

äS - og Spænding — Ohm’s Lov, v’ = r’i’, kun er Konstan- ten r’ negativ. Ovenstaaende meget simple Betragtninger leder straks til Spørgsmaalet: Kan denne tilsynela- dende negative Modstand1) — der gan- ske vist kun forefindes under bestemte Forhold og indenfor et afgrænset Va- r i a t i o n s o m r a a d e for Strøm og Spæn- ding — benyttes til at kompensere al- mindelig (positiv) Modstand? Spørgsmaalet er, som sagt, naturligt, men det blev først stillet langt senere, nemlig af Frith og Roger, der omkring 1895 arbejdede hos Prof. W. E. Ayrton2). De nævnte For- skere benyttede den i Fig. 4 skitserede Opstilling. G er Spørgsmaalet om »Forklaringen«, eller udtrykt pää anden Maade, Striden om Ord og Begreber, svækkede formentlig Interessen for selve Kendsgerningerne, for Frith’s (Xg Roger’s Iagttagelser — hvis Rigtighed ingen i og for sig bestred — og for disse Iagttagelsers videre Udvikling og Udnyttelse. En saadan Udnyttelse — og en i visse Henseender meget betydningsfuld Udnyttelse — maa, som vi skal se, i Virkeligheden siges at have ligget overmaade nær. Resultatet af Frith’s og Roger’s Forsøg kan ogsaa fremstilles som i Fig. 5. I de Tilfælde, hvor Buen frem- byder en (tilsyneladende) negativ Modstand, vil den af Fig. 4. En af Frith og Roger’s Metoder til Maaling af Buens »Modstand«. (1896) (X = R — R'). For Homogenkul og n = 250 er X negativ. For Vægekul og n = 2 er X positiv, medens for n = 1,5, X er negativ. Fig. 5. W. E. Ayrton’s Gengivelse af Frith og Roger’s Paavis- ning af Buens negative Modstand. For Homogenkul og n < 250 er I2 > Ij (Journ. Inst. E. E. Vol. 30. p. 267—270. 1900). Generatoren G frembragte Vekselstrøm være større, hvor Buen er indskudt i Vekselstrømkredsen (B), end hvor dette ikke er Tilfældet (A). Fra Fig. 5 B kan vi uden videre gaa til Fig. 6 A, der kun adskiller sig fra førstnævnte ved, at der i Buens Fødeledning er ind- en Vekselstrømsgenerator med Frekvensen n. Veksel- strømmens Styrke kan maales ved Hjælp af Transfor- matoren T og det elektrostatiske Voltmeter E. Mod- standen R’ afpasses saaledes, at E giver samme Udslag, hvad enten Omstilleren S staar i Stilling I eller II. Ue satte da R = R’ X, hvor X er Buens Modstand. Bestemt paa denne Maade fandt de, at for homo- gene Buekul var X negativ for n 250. (For Vægekul ogn>2 var X positiv, men for n<^l,5 negativ). Resultaterne af Frith’s og Roger’s Maalinger fore- lagdes af Prof. Ayrton ved British Associations Møde i Ipswich 1895. Sagen vakte megen Interesse, men nogen Tak høstede Prof. Ayrton ikke. Man kappedes fra næ- sten alle Sider om at bevise, at en negativ Modstand er en Umulighed3). J) Indesluttes Buen og Batteriet B i den antydede Kasse S saaledes at kun Klemmerne kt k, og k3 er ført ud, saa vil’ man, saalænge Maalingerne udføres paa den angivne Maade med svage Strømme og Spændinger, være nødsaget til at sige, at Forholdene er, som om der mellem Klemmerne kj og k2 findes en negativ Modstand r' = tg«. Fig. 3. III). z) J. Frith and C. Roger: On the Resistance of the Electric Arc. Phil. Mag. (5). Vol. 42, p. 407—423. 1896. 8) Som et Tegn paa den Interesse, Sagen vakte skal jeg lige nævne de Afhandlinger og Breve, der i et enkelt Halvaars- bind (Vol. 37, Maj—Oktober 1896) fremkom i »Electrician«. Redaktionelle Bemærkninger p. 67, 273, 298, 312, 365, 397. Referat af Møde i Physical Society 8. Maj 1896, p. 93. n. Fig. 6. Sammenligning mellem Frith og Roger’s A (1896) og DuddeU’s Opstilling B (1899). Lo Dæmperulle. skudt en Dæmperulle Lo, hvis Opgave er at hindre Vek- selstrømmene i at gaa gennem Bateriet. Er nu i Fig. 6 A den numeriske Værdi af Buens (tilsyneladende) »negative« Modstand nøjagtig lige saa stor som Mod- standen R i Resten af Vekselstrømskredsen, saa vil Ge- neratoren G kunne opretholde en Vekselstrøm i den nævnte Kreds, uden dertil at forbruge nogen Energi. Er den »negative« Modstand numerisk større end R, vil der kunne tilføres G Energi fra Kredsløbet. Men det ligger nær at ordne Opstillingen paa en Endvidere Bemærkninger af: R. Appleyard, p, 403. W. E. Ayrton, p. 321. S. Blondel, p. 356. Fritz Gerald, p. 386, 489. T. Gray, p. 452. O. Heaviside, p. 452. S. P. Thompson, p. 316, 322, 421, 519.