Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920

— 36 — lidt anden Maade, nemlig som angivet i Fig. 6 B. Her er Generatoren G erstattet af SelvinduktionenL, hvorved den tidligere Vekselstrømskreds bliver til en Sving- ningskreds, og Forholdene kan eventuelt afpasses saa- ledes, at Svingningskredsens egen Frekvens n bliver lig med Frekvensen af den tidligere benyttede Veksel- strømsgenerator. Opstaar paa en eller anden Maade i den omtalte Svingningskreds en Strømimpuls, vil denne, som be- kendt, forløbe saaledes: __ R + f t i — Io • e 2L cos (27int + Fig. 7. Forudsætning for Udledning af Frekvensformlerne (a) og (b) er, at r er konstant. Naar dette er Tilfældet faas kun kontinuerlige Svingninger for R-4-r = 0, og Frekvensen af disse maa da være givet ved (b). Duddell’s og Nasmyth’s Forklaringer af Afvigelserne fra (b) urigtige. Dette er et ret almindeligt Træk i Forskningens Hi- storie — nemlig, at man søger eet bestemt Resultat og i Undersøgelsens Løb kommer til Resultater, hvis videre Forfølgelse fører til et ganske andet, maaske langt vær- difuldere Resultat. Men til Opnaaelsen heraf kræves, at Forskeren har Initiativ og frie Hænder til at føre Undersøgelsen videre i de Retninger, han finder mest lovende. Der er her et Punkt, man ikke bør overse ved den tekniske Forsknings Organisation. Interessen for Duddell-Buen var straks meget stor; man haabede gennem den at have det første Led i Ud- viklingen af den savnede Højfrekvensgenerator. En be- tydelig Litteratur voksede derfor op om dette Emne1). Det viste sig, at Duddell’s i det foregaaende skit- serede, meget simple Betragtninger, ved hvilke Buen i dens Forhold til Vekselstrømskredsen tænkes erstattet af en negativ Modstand, ikke altid holdt Stik. Her skal kun nævnes to Uoverensstemmelser, nemlig Spørgsmaa- let om Frekvensens Størrelse og om den højeste paa denne Maade opnaaelige Frekvens. Saalænge den foran anvendte Betragtningsmaade er rigtig, maa Frekvensen n af Svingningerne være given ved Thomson’s Formel: 1 n =---------- 27t]/LC Dette viste sig at være rigtigt i nogle Tilfælde, me- dens Frekvensen i andre var en hel Del lavere end den ved Thomson’s Formel angivne. De Forsøg, der bl. a. ') Angaaende Litteratur henvises til Fortegnelsen i P. O. Peder- sen: Om Poulsen-Buen og dens Teori. Vid. Selsk. Skr. Serie 8. Række II. Nr. 4.