Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

220 Læren om Lyset. III. 696. Hvad forstaas der ved Lysets Brydning eller Refraktion? Naar Lyset kommer til Grændsefiaden mellem to gennemsigtige Stoffer eller Medier (et Legeme, som lader Lys slippe igennem, kaldes i denne Sammenhæng et Medium), forandrer det Retning, inden det gaar Fig. ^31 • Lysets Brydning. ind i det andet Medium; dette kaldes Bryd- ning eller Refraktion. Naar AB (Fig. 131) fore- stiller Lysstraalens Retning i Luften og den i B træffer en Vandflade, bliver den ikke ved at gaa i sin tidligere Retning, men bøjer sig nedad f. Eks. som BC, saa at Vinklen ABC bliver større end Vinklen CBE. Naturligvis bliver det modsatte Tilfældet, naar en Lys- straale gaar fra Vand til Luft, den begynder da som CB i Vandet og fortsætter som BA i Luften. 697- Hvad er Aarsagen til Lysets Brydning? Aarsagen hertil er yderst let at forklare for dem, som er kyndige i Matematiken, medens det er vanskeligt at besvare Spørgsmaalet i populær Form. Vi skal ved Anvendelsen af et Billede søge, om ikke at forklare saa dog i det mindste nogenlunde at gøre Rede for Forholdet ved Lysets Brydning. Naar man tænker sig en Trup Soldater, som er nogle Mand i hvert Geled, marschere hen over en jævn og haard Flade, og endvidere antager, at denne Flade begrændses efter en ret Linie af en nypløjet Mark, hvor det er vanskeligere eller møjsommeligere for Soldaterne at komme frem og disse derfor sagtner Marschtakten eller ogsaa gør Skrid- tenes Længde mindre, samt naar man endvidere tænker sig, at Truppen i skraa Retning marsch erer hen over den Linie, som adskiller Pløjemarken fra den jævne Flade, saa er det tydeligt, at ikke alle Mand i første Geled samtidig betræder Marken, men at den paa den ene Fløj kommer noget før sin Sidemand, denne atter før sin Sidemand og saaledes hele Geleddet igennem, indtil den sidste er kommen ind paa Marken. Men. medens den første har sagtnet sin Marsch., er den sidste bleven. ved at gaa som før. Naar da Fronten skal beholde Retning, maa der være sket en Svingning omkring den første Fløjmand. De andre Geledder, som kom- mer efter, bærer sig ad paa samme Maade, og hele Troppen har, naar den er kommen ind paa Pløjemarken, en anden Retning end den havde før.