ForsideBøgerHvorfor? - Fordi : Nøgle til Naturvidenskaberne

Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Forfatter: L. Stange

År: 1890

UDK: 5 (02)

Med over 200 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 534 Forrige Næste
Læren om Lyset. 219 stand bagved Spejlet. Refleksionen i en ru Flade kaldes Diffusion. Vil man have et særligt Navn for Refleksionen i en. poleret Flade, kunde den kaldes Afspejling. 693. Hvilken Betydning har den „diffuse“ Refleksion? Det er som Følge af denne Refleksion, at man kan se mørke Genstande, d. v. s. saadanne, som ikke er Lysgivere. I et Spejl ser man Billederne af foran Spejlet værende Genstande ligesom gennem en Aabning eller gennem et Vindue, ved diffus Refleksion ser man selve den reflekterende Flade. 694. Hvorledes er de Billeder beskafne, som opstaar i buede Spejle? Alle Spejle, som ikke kan kaldes plane, sammenfattes under Be- nævnelsen buede. For saadanne Spejle gælder den samme Refleksions- lov (678) som for plane Spejle, men Virkningen af Refleksionen bliver en. anden, da Normalen har forskellig Retning paa forskellige Punkter af Spejlet. I Reglen bliver Billederne i buede Spejle af en anden Størrelse end Genstanden; næsten altid er de mere eller mindre for- vredne. Som Eksempel paa forvredne Billeder, skal vi nævne dem, man ser i de to Flader af en Sølvske eller Billedet i en saakaldet Refleksions- kugle. Kun i det Tilfælde, at man af en kugleformig eller sfærisk Flade anvender en lille Del som Spejl, bliver Billederne naturlige eller ligedannede med Grenstanden. Af de sfæriske Spejle giver de konkave (de, som afspejles paa Kuglens indre Side) forstørrede Billeder, de konvekse (naar Kuglefladens ydre Sider er afspejlende) formindskede Billeder. Det er imidlertid umuligt, uden ved Hjælp af geometrisk Konstruktion, at gøre Rede for Aarsagen til alle disse Uligheder. 695. Hvad er Grunden til, at Solen, Maanen, Gasflammer m. m. i Reglen afspejler sig i Vandet som lysende Bølger, og at der ikke opstaar et tro Billede af Lysgiveren? Grunden er den, at Vandfladen sjælden er aldeles rolig. Er Vandet „blankt som et Spejl“, gør det ganske samme Virkning som et saadant, men i Reglen er det mere eller mindre i Bevægelse, hvor- ved. Kefieksionen bliver mere eller mindre diffus eller uregelmæssig.