Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne
Forfatter: L. Stange
År: 1890
UDK: 5 (02)
Med over 200 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Læren om Lyset.
219
stand bagved Spejlet. Refleksionen i en ru Flade kaldes Diffusion. Vil
man have et særligt Navn for Refleksionen i en. poleret Flade, kunde
den kaldes Afspejling.
693. Hvilken Betydning har den „diffuse“ Refleksion?
Det er som Følge af denne Refleksion, at man kan se mørke
Genstande, d. v. s. saadanne, som ikke er Lysgivere. I et Spejl ser
man Billederne af foran Spejlet værende Genstande ligesom gennem en
Aabning eller gennem et Vindue, ved diffus Refleksion ser man selve
den reflekterende Flade.
694. Hvorledes er de Billeder beskafne, som opstaar i buede
Spejle?
Alle Spejle, som ikke kan kaldes plane, sammenfattes under Be-
nævnelsen buede. For saadanne Spejle gælder den samme Refleksions-
lov (678) som for plane Spejle, men Virkningen af Refleksionen bliver
en. anden, da Normalen har forskellig Retning paa forskellige Punkter
af Spejlet. I Reglen bliver Billederne i buede Spejle af en anden
Størrelse end Genstanden; næsten altid er de mere eller mindre for-
vredne. Som Eksempel paa forvredne Billeder, skal vi nævne dem, man
ser i de to Flader af en Sølvske eller Billedet i en saakaldet Refleksions-
kugle. Kun i det Tilfælde, at man af en kugleformig eller sfærisk
Flade anvender en lille Del som Spejl, bliver Billederne naturlige eller
ligedannede med Grenstanden. Af de sfæriske Spejle giver de konkave (de,
som afspejles paa Kuglens indre Side) forstørrede Billeder, de konvekse
(naar Kuglefladens ydre Sider er afspejlende) formindskede Billeder. Det
er imidlertid umuligt, uden ved Hjælp af geometrisk Konstruktion, at
gøre Rede for Aarsagen til alle disse Uligheder.
695. Hvad er Grunden til, at Solen, Maanen, Gasflammer m. m.
i Reglen afspejler sig i Vandet som lysende Bølger, og at der
ikke opstaar et tro Billede af Lysgiveren?
Grunden er den, at Vandfladen sjælden er aldeles rolig. Er
Vandet „blankt som et Spejl“, gør det ganske samme Virkning som et
saadant, men i Reglen er det mere eller mindre i Bevægelse, hvor-
ved. Kefieksionen bliver mere eller mindre diffus eller uregelmæssig.