Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

572 KAPILLARELEKTRICITET. den positive, D. Nedtrykningen vokser med Spændingsforskellen, en Vanddraabe have det positive Lag i sig, medens det negative Lag ligger i Luften uden om den. Falder Draaben nu ned, og støder den mod en Vandoverflade, som ligeledes har den negative Side af Dobbeltlaget uden for sig, kan man forstaa, at noget af det negative Luftlag kan slynges bort; er Antallet af faldende Draaber stort nok, vil Luften derved kunne lades negativt i vid Omkreds. Vandet strømmer da bort med den tilsvarende positive Elektricitet. Fig. 252. KAPILLARELEKTRICITET. Naar man ovenpaa en Kvæg- sølvdraabe, der ligger i Bunden af en Glas- eller Porcellænsskaal, hælder fortyndet Svovlsyre og derpaa berører Draaben med en Jærntraad, ser man, at Draaben trækker sig sammen; dens Over- fladespænding bliver altsaa forøget. I Berøringsøjeblikket gaar der en elektrisk Strøm fra Jærn gennem den fortyndede Syre til Kvæg- sølv; Kvægsølvet bliver derved polariseret med Brint, hvilket foranlediger Forandringen i Overfladespænding. Sættes et Spor af tvekroinsurt Kali til Vædsken, og holdes Jærntraaden lige ved Draabens Rand, kan den komme i en svingende Bevægelse, idet Polarisationen nu ophæves, saa snart Berøringen mellem Kvægsølv og Jærn er ophørt. Disse Forhold ere nær- mere undersøgte af Lippmann. A er et Kar, som ved en Kautschukslange K er forbunden med et Haarrør BC, hvis anden Ende dyppes ned i Karret E. Fra A til D er Apparatet fyldt med Kvægsølv, ligesom der ogsaa er Kvægsølv i Bunden af E\ den øverste Del af BDC er fyldt med fortyndet Svovlsyre, som ogsaa staar over Kvægsølvet i E. Ved to indsmeltede Platintraade a og ß kunne Kvægsølvmasserne i E og B forbindes med et galvanisk Batteris Poler. Forbindes « med den negative Pol, synker Kvægsølvet men med ved langsommere end denne; ved en vis Værdi em af den elektromo- toriske Kraft bliver Nedtrykningen Maksimum; bliver den elektro- motoriske Kraft større end em, hæver Kvægsølvet sig igen. Idet Strømmen gaar i Retning fra a til ß, bliver Kvægsølvets Overflade ved D polariseret med Brint, og det er da naturligst, at søge Aarsagen til Nedtrykningen i denne Polarisation. Da Kvægsølvet