Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling

5 Kugler, kan Fuldskyggens Længde let bestemmes af de to Kuglers Radier og Afstanden mellem deres Midtpunkter. Dra- ges nemlig i Kuglerne to parallele Radier til de tangerende Straalers Berøringspunkter og kaldes den største af disse R, den mindste r, Afstanden mellem Centrene a og Afstanden fra Skyggekeglens Toppunkt til den skyggegivende Kugles Midt- punkt 1, har man 1 = R-E’ hvoraf 1 - RET Er den lysende Kugle derimod lige stor med eller større end den skyggegivende , bliver Fuldskyggens Udstrækning uendelig stor. Det indses let, at Halvskyggen i alle Tilfælde strækker sig i det uendelige. Da vi ikke kunne iagttage Lysstraalerne, kunne vi heller ikke se Skyggekeglen. Vi bemærke kun Slagskyggen ved dens Modsætning til den omkring den belyste Flade. At Skyggerne her paa Jorden ikke ere fuldkommen mørke, hid- rører fra, at der allevegne udenfor findes Legemer, der belyses, og som derved kaste Lys ind i Skyggen. Saaledes bliver en meget stor Del af det Sollys, der udsendes til Jorden, kastet tilbage fra Atmosfæren. Var Luften fuldstændig gjennem- sigtig, hvis den intet af Sollyset tilbagekastede, vilde Himlen vise sig for os som et absolut mørkt Rum, besaaet med endnu flere Stjerner end vi kunne se under de gunstigste atmosfæriske Forhold. Fig. 3. 7. Billeddannelse ved smaa Aabningåer. Naar en Gjenstand sender sit Lys gjennem en lille Aabning ind i et mørkt Kammer, vil der paa den modstaaende