Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling

6 Væg eller paa en bag Aabningen holdt Skærm dannes et omvendt Billede af Gjenstanden. Ethvert af dennes Straale- punkter som A (Fig. 3.) vil nemlig gjennem Aabningen O sende en lille Straalekegle, der paa Skærmen vil frembringe en lille belyst Plet A‘ af samme Form som O. Paa denne Maade vil der paa Væggen fremkomme en Samling af lysende Pletter, som B' og C', der hver svarer til sit Punkt af Gjen- standen, og alle disse Pletter ville da være saaledes ordnede, at de tilsammen danne et omvendt Billede af den. Et saa- ledes frembragt Billede er dog ikke skarpt, thi dels afbilder hvert Punkt af Gjenstanden sig som en lille Flade, og dels ville Billederne af de Straalepunkter, der ligge hinanden meget nær, delvis dække hinanden. Tænker man sig Øjet i O, vil Gjenstanden og Billedet have samme tilsyneladende Størrelse, hvorimod deres virkelige Størrelser i lineære Udstrækninger forholde sig som deres Af- stande fra Aabningen. Paa samme Maade dannes der et lille Billede af Solen, naar dens Straaler gjennem en lille Aabning trænge ind i et mørkt Værelse. Derfor blive alle solbelyste Pletter, der fremkomme paa denne Maade, runde, hvad Form Aabningen end har. Flyttes Skærmen længere bort, bliver Billedet større og tillige skarpere, eftersom de lyse Pletter, der dannes af de enkelte Straalepunkter, rykke længere fra hinanden; men paa den anden Side bliver det mere lyssvagt, fordi den Mængde Lys, der sendes gjennem Aabningen, udbreder sig over en større Flade. Holdes Skærmen derimod umiddelbart op til Aabningen, faar den belyste Del samme Form som denne, eftersom de enkelte Punkters Smaabilleder i saa Fald ikke kunne spredes tilbørlig fra hinanden, men alle omtrent falde paa samme Sted. Paa samme Maade forholder det sig, naar Aabningen er stor, idet de lyse Pletter, der dannes af de enkelte Straale- punkter, blive saa store, at de alle falde sammen i deres største Udstrækning.