Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling

7 II. Lysmaaling. 8. En Lysgivers Lysstyrke er hele den Lysmængde, den hvert Øjeblik udsender til alle Sider. Ved et Legemes Klarhed f’orstaa vi den Lysmængde, der hvert Øjeblik udstraaler fra hver Overfladeenhed. Den Belysning, en Lysgiver kaster paa et andet Legeme, er den Lysmængde, en Overfladeenhed af dette hvert Øjeblik modtager fra Lysgiveren. 9. Tænke vi os i et fuldkomment gjennemsigtigt og ensartet Stof et Straalepunkt, der udstraaler lige stærkt Lys til alle Sider, og kalde vi dets Lysstyrke L, vil den Belysning, det kaster paa en Kugleflade med Radius a og Straalepunket som Centrum, være udtrykt ved L. Den ’ 047a3 Belysning, et Straalepunkt frembringer paa en Flade, der er stillet vinkelret paa Straalerne, forholder sig altsaa omvendt som Kvadratet paa dets Afstand fra denne, under Forudsætning af, at intet Lys tabes paa Vejen. Udsender Straalepunktet ikke lige stærkt Lys i alle Retninger, gjælder denne Lov kun for Belysningen i en og samme Retning. 10. Falde Straalerne ikke vinkelrette ind paa en Flade, afhænger dennes Belysning foruden af Afstanden tillige af den Vinkel, »Indfaldsvinklen«, Straalerne danne med Fladens Fig. 4. Normal. Et Fladeelement, AC (Fig. 4.), der belyses af Straalebundtet SASC, hvis Straaler ere parallele, vil nemlig