Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling

4 Flade, der kaldes Legemets Slagskygge. Dermes Tværmaal er proportionalt med dens Afstand fra Straalepunktet. Have vi i Stedet for et Straalepunkt et lysende Legeme L (Fig. 2), vil der foruden et fuldkomment ubelyst Rum tillige Fig. 2. findes et andet, hvori Straalerne fra kun nogle af L’s Straale- punkter trænge ind. Ere Lysgiveren og Skyggegiveren begge Kugler, og tænke vi os en Kegleflade, der tangerer begge Kuglerne, og hvis Toppunkt c ligger paa samme Side af begge, er det klart, at ingen af L’s Straaler kan trænge ind i den Del af Keglen ab c, der vender fra Lysgiveren. Vi kalde dette fuldkommen ubelyste Rum Legemets Kjærne- eller Fuld- skygge. Tænke vi os derimod en Kegleflade raed Toppunk- tet mellem L og Skyggegiveren, og hvis Overflade ligeledes tangerer begge Kuglerne, kan Lyset kun delvis trænge ind i det Rum af denne, der ligger udenom Fuldskyggen. Dette delvis belyste Rum kaldes Legemets Halvskygge. Jo mere vi fra Fuldskyggen nærme os Halvskyggens ydre Be- grændsning, desto stærkere bliver Belysningen i denne, thi en desto mindre Del af det lysende Legeme vil Skyggegiveren dække for. Halvskyggens Begrændsning er derfor ikke skarp, hvad vi ogsaa iagttage, naar vi opfange Skyggen paa en Skærm. Er Lysgiveren større end Skyggegiveren, har Fuldskyggen en endelig Udstrækning. For det Tilfælde, at de begge ere