Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling

3 1adende Afstand. Et Legemes tilsyneladende Størrelse er den Rumvinkel, der dannes af alle Synslinierne til dets Omrids. 5. I Henseende til Legemernes Forhold over for det Lys, der træffer dem, findes der nogle, der standse Lyset paa dets Vej, idet de ikke lade Lyset gaa igjennem sig, men tilbage- kaste eller indsuge det. Saadanne Legemer kaldes uigjennem- sigtige. Andre Legemer, de gjennemsigtige, lade derimod en større eller mindre Del af Lyset straale igjennem sig. Intet Stof er dog fuldkomment uigjennemsigtigt eller gjennem- sigtigt. Lyset trænger saaledes igjennem et meget tyndt Guldblad. Det mest gjennemsigtige af alle de Legemer, vi kjende, er Luften. Men selv denne er langt fra fuldkommen gjennem- sigtig. Solens Lys svækkes saaledes saa stærkt i Nær- heden af Horizonten, at vi kunne taale at se paa den, fordi dens Straaler, naar den staar lavt paa Himlen, gjennemløbe en langt større og tættere Del af Atmosfæren, end naar den er højt oppe. Af samme Grund ses langt bortfjernede Gjen- stande altid som gjennem et Taageslør. 6. Skyggedannelsen. Tænker man sig et Straalepunkt S (Fig. 1.) i et mørkt Rum foran et uigjennemsigt Legeme m, vil paa Grund af Lysets retlinede Forplantelse ingen Straale trænge ind bag ved Legemet indenfor den Kegleflade, der har sit Toppunkt i Straalepunktet, og som tangerer m. Dette ubelyste Rum kaldes Legemets Skyggekegle eller Skygge. Op- fanges Lystraalerne paa en bag ved Legemet opstillet Skærm, frembringer Skyggekeglens Skæring af denne en ubelyst 1*