ForsideBøgerLærebog I Optik : til Br…rvidenskabelige Afdeling

Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling

Teleskoper Kikkerter Øjet

Forfatter: Adam Paulsen

År: 1876

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 156

UDK: 535

Med 114 i Texten indtrykte Afbildninger

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 172 Forrige Næste
2 Solen og Fixstjernerne samt en Del Meteorer som Stjerne- skud, Ildkugler, Lynet og Nordlyset. Af selvlysende Legemer paa Jorden ere flammende og glødende Stoffer de vigtigste. Alle saadanne Legemer udsende Lys ved en dem selv iboende Virksomhed. Andre Legemer derimod ere kun synlige, naar de ere stillede saaledes, at de kunne modtage Lys eller belyses af et selvlysende Legeme. Saadanne Legemer kaldes mørke. Hertil høre Maanen og Planeterne sarat saa godt som alle Legemer paa Jorden. De ikke selvlysende Legemer blive ikke alene synlige, naar de belyses af en Lysgiver, men ogsaa i Stand til at belyse andre Legemer. Saaledes oplyser Maanen vore Næt- ter ved det Lys, den modtager fra Solen. Da de mørke Legemer ikke ere selvstændige Lyskilder, blive de kun synlige ved at tilbagekaste det Lys, de modtage. Alle Lysindtryk skyldes saaledes oprindelig kun forholdsvis faa selvlysende Legemer. Saaledes ere saa godt som alle de Gjenstande, vi se om Dagen, kun synlige ved det fra Solen stammende Lys. 4. Den Vej, Lyset følger, er i sarame ensartede Stof altid retlinet. Dette kunne vi allerede slutte deraf, at vi ved stadig at nærme os et Punkt i den Retning, hvori vi se det eller efter dets Synslinie, altid maa bevæge os i en ret Linie. Vi kalde de rette Linier, hvori Lyset forplanter sig, Lysstraaler. Denne Lysets Bevægelsesretning er ikke synlig; vi kunne ikke iagttage selve Lysstraalerne. Naar vi kunne se Solstraalernes Vej i et Værelse eller i Luften, er det ikke dem vi se, men smaa Støvgran, der belyses af Sollyset. Lader man Solen skinne igjennem et Glasrør, der indeholder fuld- kommen for Støvgran renset Luft, kunne vi heller ikke i dette forfølge Lysets Vej. Ethvert Punkt, hvorfra der udgaar Lys, kaldes et Straale- punkt. Alle de Straaler, der udgaa fra et Straalepunkt og træffe en vis Flade, kaldes en Straalekegle. Ved to Punkters Synsvinkel forstaa vi den Vinkel, der dannes af deres Synslinier. Ved denne maale vi to Punkters tilsyne-