Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling
Forfatter: Adam Paulsen
År: 1876
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 156
UDK: 535
Med 114 i Texten indtrykte Afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
2
Solen og Fixstjernerne samt en Del Meteorer som Stjerne-
skud, Ildkugler, Lynet og Nordlyset. Af selvlysende Legemer
paa Jorden ere flammende og glødende Stoffer de vigtigste.
Alle saadanne Legemer udsende Lys ved en dem selv iboende
Virksomhed.
Andre Legemer derimod ere kun synlige, naar de ere
stillede saaledes, at de kunne modtage Lys eller belyses af et
selvlysende Legeme. Saadanne Legemer kaldes mørke.
Hertil høre Maanen og Planeterne sarat saa godt som alle
Legemer paa Jorden.
De ikke selvlysende Legemer blive ikke alene synlige,
naar de belyses af en Lysgiver, men ogsaa i Stand til at
belyse andre Legemer. Saaledes oplyser Maanen vore Næt-
ter ved det Lys, den modtager fra Solen. Da de mørke
Legemer ikke ere selvstændige Lyskilder, blive de kun synlige
ved at tilbagekaste det Lys, de modtage. Alle Lysindtryk
skyldes saaledes oprindelig kun forholdsvis faa selvlysende
Legemer. Saaledes ere saa godt som alle de Gjenstande, vi
se om Dagen, kun synlige ved det fra Solen stammende Lys.
4. Den Vej, Lyset følger, er i sarame ensartede Stof
altid retlinet. Dette kunne vi allerede slutte deraf, at vi
ved stadig at nærme os et Punkt i den Retning, hvori vi se
det eller efter dets Synslinie, altid maa bevæge os i en ret
Linie. Vi kalde de rette Linier, hvori Lyset forplanter sig,
Lysstraaler. Denne Lysets Bevægelsesretning er ikke synlig;
vi kunne ikke iagttage selve Lysstraalerne. Naar vi kunne
se Solstraalernes Vej i et Værelse eller i Luften, er det ikke
dem vi se, men smaa Støvgran, der belyses af Sollyset. Lader
man Solen skinne igjennem et Glasrør, der indeholder fuld-
kommen for Støvgran renset Luft, kunne vi heller ikke i dette
forfølge Lysets Vej.
Ethvert Punkt, hvorfra der udgaar Lys, kaldes et Straale-
punkt. Alle de Straaler, der udgaa fra et Straalepunkt og
træffe en vis Flade, kaldes en Straalekegle. Ved to
Punkters Synsvinkel forstaa vi den Vinkel, der dannes af
deres Synslinier. Ved denne maale vi to Punkters tilsyne-