Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

294 Meteorologi. af en Atmosfære, formindsket ni ed Trykket af en Væskesøjle, hvis Højde naaer fra Mundingen af den lange Del af Røret til dettes Bøjning. Da nu Mundingen af den lange Del af Røret ligger lavere end den i Retning med Vandets Overflade trukne Linie, er Trykket til højre større end til venstre. Væske- massen i Sifonen kommer derved til at bevæge sig til venstre, det vil sige, den løber ud af Karret. Man har paa forskellige Maa- der forandret Sifonens Form; Fig. 170 viser en af Radiguet kon- strueret. Det korte Ben af Sifonen om- sluttes her af et ydre Rør, som er fastgjort ved en Kautschukslange E (Fig. 170) til en Kautschukbold F. Den nederste Ende af ßoret B er lukket, paa et fint Hul nær. Sam- mentrykkes nu Bolden F, drives Væsken ud af det videre Rør ind i Sifonrørets korte Ben, fylder dette og løber over i A. Naar Væsken er kommen vel over det højeste Punkt, af Sifonen, foregaar Udstrøm- ningen uden videre Hjælp. En Del Væske presses ganske vist gennem det fine Hul ud i Bægeret, men det meste gaar gennem Fig. 170. Radiguets Sifon. den videre Aabning ind i Sifonen. 880. Hvad forstaas der ved et Maksimums-Termometer? Et Termometer, som viser den højeste Temperatur, som har her- sket siden den nærmest ibregaaende Iagttagelse. Rutherfords Maksi- mums-Termometer bestaar af et vandret liggende Kviksølvtermometer, hvor Kviksølvsøjlen foran sig skyder en lille Staalstang, som løber inde i Køret. Naar Temperaturen falder, trækker Kviksølvsøjlen sig tilbage, men lader Staalstangen blive tilbage paa dens fremskudte Plads. Man kan saaledes naar som helst iagttage, hvor højt Kviksølvet har staaet i Tiden efter den første Iagttagelse. Ved at hælde Instrumentet faar man Staalstangen til atter at berøre Kviksølvet, og Instrumentet er i Orden til næste Observation.