Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Meteorologi. 293 Midten, og Aabningen er tillukket med en anden Klap (2), der lige- ledes gaar opad. Naar Pumpekanden føres opad, fortyndes Luften under Kanden; det ydre Lufttryk, som presser paa Vandfladen i Brønden, driver da Vandet et Stykke op i Pumpestokken. Naar Pumpekanden gaar ned, lukkes Ventilen 1, og Luften gaar ud igennem Ventilen 2. Næste Gang Kanden føres opad, drives Vandet atter et Stykke op i Pumpestokken; tilsidst stiger det over Ventilen 1 op i Pumpestøvlen. Naar Vandet er kommet ind i Pumpestøvlen, kan det ikke komme tilbage ned i Pumpestokken, eftersom Klappen 1 lukker. Derimod gaar Kan- den, naar den føres nedad, uhindret gennem Vandet. Naar Kanden løftes op, føres Vandet med ovenfor denne og løber ud igennem et Af- løbsror ved den øverste Ende af Pumpestøvlen (paa de almindelige Pumper savnes Klappen 3, og Vandet strømmer direkte ud igennem Udløbsrøret). Vi har ovenfor (876) omtalt, at Lufttrykket formaar at bære en Vandsøjle af 10,336 Meters Højde. Paa en Pumpe maa derfor Klap- pen 1 ikke ligge niere end 10 Meter over Vandfladen i Brønden. Da man vanskelig kan faa Pumpekanden til at slutte aldeles lufttæt til Pumpestøvlen, naaer man i Virkeligheden ikke denne Højde, men nøjes med omtrent 8 Meter. Skal Vandet hæves op fra større Dybder, som f. Eks. fra Gruber, maa man anvende flere Pumper ovenover hverandre. Den første Pumpe hæver Vandet fra Gruben opi en Beholder, den anden hæver det fra denne Beholder op i en anden o. s. v. Med en lille Forandring af Sugepumpen kan man dog med en Pumpe hæve Vandet højere end 10 Meter. Pumpen kaldes da „Tryk- pumpe“ ; en saadan har i B,eglen den Form, som Fig. 2 (Fig. 169) antyder Kanden er hel, saa at Vandet aldrig kan komme ovenover denne. Naar Vandet er kommet op i Pumpestøvlen og Kanden skydes ned, drives det ind i et Siderør, forsynet med en Klap (3); gennem dette Kør kan Vandet derefter presses op i en betydelig Højde. 879. Hvad er en Sifon? Et Rør, der er bøjet i Vinkel med Ben af forskellig Længde. Sættes det korte Ben ned. i en Væske saaledes, at Væskens Overflade ligger højere end Mundingen af det længere Ben, og man suger Væsken op gennem Røret, vedbliver Sifonen at løbe „af sig selv“, naar den en Gang er bleven fyldt. Grunden hertil er følgende. Væskemassen i den øverste Ende af Sifonen presses af Luft- trykket til højre med en Kraft lig med en Atmosfære, formindsket med Trykket af en Væskesøjle, hvis Højde naaer fra en Linie, dragen i Ret- ning med Væskens Overflade; til venstre presses den samme Væskemasse