VARME ÆKVIVALENTET.
alene, og der maa altsaa medgaa en bestemt Arbejdsmængde, naar
en Varmeenhed frembringes; denne Arbejdsmængde, eller Energi,
kaldes Varmeækvivalentet. De første nøjagtige Bestemmelser af
denne Størrelse skyldes J. P. Joule.
Hans Forsøg gik oprindelig ud paa at bestemme den Varme-
mængde, som udvikles af den elektriske Strøm, og han fandt ogsaa,
som det vil blive vist i Elektricitetslæren, Lovene for denne Varme-
udvikling. Nu kan man frembringe elektriske Strømme ved at
bevæge en Leder forbi Polerne at en Magnet; til denne Bevægelse
udfordres der et Arbejde, og Joule søgte nu at’finde Sammen-
hængen mellem det udførte Arbejde og den udviklede Varme-
mængde. Det Apparat, som han brugte ved disse Forsøg, er
fremstillet i Fig. i. Det bestod af et Glasrør AA, i hvilket der
fandtes et Bundt Jærnstænger, hvorom en Kobbertraad var viklet
mange Gange; Traadens Ender vare forbundne med hinanden;
Røret blev fyldt med Vand og lukket med en Prop. Det be-
fæstedes til en lodret Akse BB, der foroven bærer en Cylinder C\
om den er der viklet to Traade, der gaa over de faste Tridser DD
og bære Vægtskaalerne EE. NS er en stor Elektromagnet, som
kan magnetiseres ved Strømmen fra et galvanisk Batteri. (Naar
der ingen Strøm var i Magneten, kunde en Vægt paa i.27o Kilo-)