Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

MAYER. 15 som rigtig, saa tør man heller ikke afgøre, om det nogen Sinde vil lykkes at konstruere et Perpetuum mobile.« Den Afhandling, hvori Colding meddelte disse Resultater, ind- leveredes til Videnskabernes Selskab 1843, men blev først trykt 1856. Allerede 1847 havde Colding dog givet en Beretning om en større Forsøgsrække efter samme Metode, som Videnskabernes Selskab havde sat ham i Stand til at udføre. Af de sidstnævnte Forsøg beregnede han Varmeækvivalentets Størrelse; da Mayer og Joule vare komne ham i Forkøbet dermed, skulle vi ikke her opholde os derved. y. R. Mayer kom ad en ganske anden Vej ind paa den samme Sag. Ved sin Lægevirksomhed bragtes han til at tænke over Oprindelsen til det mekaniske Arbejde, som de levende Væsener ere i Stand til at udføre, og han mente at kunne paa- vise, at en Del af den Varme, som frembringes i Organismen ved kemiske Processer, i Musklerne omdannes til Arbejde; var dette nemlig ikke Tilfældet, vilde man kunne anstille følgende Betragt- ning. Gaar man ud fra, at den Varmemængde, der udvikles i Organismen, er bestemt ved de kemiske Processer alene, vil et Menneske, der udfører et Arbejde, som ved Gnidning omdannes til Varme, udvikle en større Varmemængde end et andet Menneske, i hvis Legeme de samme Processer foregaa, men som ikke udfører noget Arbejde. Dette var efter Mayers Mening urimeligt, og han sluttede deraf, at Varmen i Organismerne delvis kan omdannes til mekanisk Kraft eller Arbejde. Den samme Betragtningsmaade anvendte han nu paa alle Naturkræfterne, og han offentliggjorde Resultatet af sine Overvejelser i en Afhandling, som blev trykt 1842. I dette Arbejde findes dog ingen Forsøg af nogen Betyd- ning ; hvad der giver Afhandlingen sit Værd er, at han af Luftens Opvarmning ved Sammentrykning beregner, at der til at opvarme et Kilogram Vand en Grad udfordres et Arbejde, der er i Stand til at løfte et Kilogram til en Højde af 365 Meter. At Mayer kunde beregne Varmeækvivalentet ad denne Vej, vil blive vist i det følgende. VARMEÆKVIVALENTET. Ifølge det, som ovenfor er ud- viklet, maa det anses for højst sandsynligt, at det Arbejde, som anvendes til at overvinde Gnidningsmodstanden, bliver omdannet til Varme. Da den udviklede Varmemængde ikke afhænger af de gnidende Legemers Natur, maa den være bestemt ved Arbejdet