Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

JOULE. V gram, anbragt paa hver af Skaalerne, dreje Røret A 600 Gange rundt i Minuttet; sendtes derimod Strømmen fra 10 Daniellske Elementer, der vare forbundne paa den hensigtsmæssigste Maade, gennem Vindingerne paa den store Elektromagnet, udfordredes 2.360 Kilo- gram for at vedligeholde den samme Bevægelse. Da Skaalerne i hvert Minut sank 10.5 Meter, er altsaa det hele Arbejde, som med- gik til at frembringe de elektriske Strømme 2 X (2.360— 1.270) X 10.5 eller 22.9 Kilogrammeter i Minuttet. For at bestemme den udviklede Varmemængde var der paa Aksen B anbragt en Rem- skive; ved at lægge en Snor om den, som gik hen til et større Hjul, drejedes Apparatet rundt med den ovenfor angivne Hurtighed i 15 Minutter; inden Bevægelsen begyndtes, maaltes Vandets Temperatur i Røret A; det samme skete ved Bevægelsens Slut- ning; Temperaturforøgelsen var i.37°C., medens Vægten af Vandet i Røret A med Tillæg af Glasrørets, Jærnets og Vindingernes Vandværdi var 0.505 Kilogram. Vælges den Varmemængde, der udfordres til at opvarme et Kilogram en Grad Celsius, til Varme- enhed, bliver den hele Varmemængde 0.505 X 1-37 eller 0.692 Varmeenheder. Det Arbejde, som udfordres til at frembringe denne Varmemængde, er 15 X 22.9 eller 343-5 Kilogrammeter. I il at frembringe en Varmeenhed medgaar altsaa 343.5/0.692 eller 496 Kilogrammeters Arbejde.J Joule har anstillet mange flere For- søg efter den samme Metode; han uddrog af dem, at_Varme- ækvivalentet paa det nærmeste maatte være 460 Kilogrammeter. Dette vigtige Resultat blev "”mecTdelt den 21. August 1843 i et Møde af engelske Naturforskere i Cork. Joule blev dog ikke staaende derved. I de her beskrevne Forsøg foregik Omdannelsen af Arbejde til Varme med Elektricitet som Mellemled; men han indsaa snart, at dette Mellemled kunde undværes; han søgte derfor at bestemme Varmeækvivalentet af den ved Gnidning udviklede Varme. Derved benyttede han to Metoder. NaarVand strømmer igennem et snævert Rør, ville de Vand- dele, som berøre Rørvæggen, være i Hvile, medens Hastigheden vokser ind imod Rørets Akse. Som Følge heraf finder der Gnid- ning Sted imellem Vanddelene, hvorved Vandet opvarmes. Maales denne Opvarmning og bestemmes tillige det Arbejde, som ud- fordres for at drive Vandet igennem Røret, kan man finde, hvor stort det Arbejde er, der er anvendt til at frembringe en Varme- enhed. Da denne Metode dog ikke fandtes at være let anvendelig, modificerede Joule den paa følgende Maade. C. Christiansen : Fysik. 2