i8
JOULE.
4 Fig. 2, er et Kalorimeter af Messing, igennem dets Laag
gaar der en Akse B, der bærer et Antal Skovle, hvis Form ses
af Figuren; til Karvæggene ere nogle Plader
befæstede, som ere udskaarne paa en saadan
Maade, at Skovlene netop kunne gaa forbi
dem. Kalorimetret fyldes med Vand ; Aksen
drejes rundt paa samme Maade som ved de
ovenfor beskrevne Forsøg; naar Vægtskaalene
ere sunkne ned til Gulvet, løftes de igen op
og falde paa ny. Faldet foregaar med en
B
Fig. 2. ganske ringe Hastighed. Man indser, at saa-
vel det udførte Arbejde som den udviklede
Varmemængde paa denne Maade let kan findes. Forsøget gav for
Varmeækvivalentet, som vi i det følgende ville kalde J, Værdien
?= 425-
Med et lignende Apparat, som var forfærdiget af Jærn og fyldt
med Kvægsølv fandtes
y = 425-5-
Den anden Metode bestod i, at han erstattede Gnidningen
i en Vædske med Gnidningen mellem
to Metalplader a og b (Fig. 3), som
ved Hjælp af Vægtstangen c kunde
trykkes imod hinanden. Derved
fandtes
Fig- 3-
y = 426.
Joule har ogsaa senere fortsat
sine Undersøgelser, og det Resultat,
som han er kommet til, er at Varme-
ækvivalentet er
cô
Cj
II
Senere har Rowland i Baltimore udført et meget omfattende
Arbejde over Varmeækvivalentet. Han benytter det i Fig. 2 an-
givne Apparat, og hans Metode var i det hele den samme som
Joules, men hans Forsøg anstilledes i en stor Maalestok, og Kalo-
rimetrets Temperatur varieredes fra 5 til 400 C. Det viste sig