ROWLAND.
19
derved, at Varmeækvivalentet aftog med voksende Temperatur;
han fandt saaledes
Temperatur
IO
20
SO
35
Varmeækvivalent
428.5
426.4
425-6
425.8
Aarsagen dertil er, at Vandets Varmefylde aftager fra O til
300 C., hvorefter den igen vokser.
Sættes Vandets Varmefylde ved 18.60 C. lig I, bliver Varme-
ækvivalentet i absolut Maal efter Grätz
J = 4-i8 X 107.
Det er denne Værdi af y, som her skal benyttes. Søger man
det Antal Kilogrammeter, som i København kan opvarme et Kilo-
gram Vand fra i8.t° til I9.i°C., faar man
__________________= 426.!.
981 X 1000 X 100 ________
Rowlands Tal er lidt større, da Baltimores Bredde er mindre
end Københavns.
OMDANNELSE AF VARME TIL ARBEJDE. Naar Arbejdet
kan omdannes til Varme, ligger det nær at antage, at Varmen
ogsaa kan omdannes til Arbejde; i Virkeligheden have vi ogsaa
i Dampmaskinen et Middel til at opnaa dette. Det er dog ikke
uden videre klart, at der i denne Maskine foregaar en saadan
Forvandling; vel modtager Dampen i Dampkedelen en stor Mængde
Varme, men denne Varme afgives igen i hvert Fald for største
Delen til Kondensatoren, og efter den ældre leori for Damp-
maskinen, som navnlig skyldes Saadi Carnot, skulde den Varme-
mængde, der afgaves i Kondensatoren, være lig den, der optoges
( Kedelen. Var dette rigtigt, saa fandt der i Virkeligheden ingen
Forvandling af Varme til Arbejde Sted. Denne meget vigtige
Sag er bleven undersøgt af G. A. Hirn. Hans Fremgangsmaade
var i det væsentlige følgende:
Naar et Kilogram Vand ved o° C. omdannes til mættet Damp
ved 7"° C., optager det efter Régnault 605.5 + 0-305 Varmeenhedei.
Opvarmes eller, som man siger, overhedes denne Damp til en
01