Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

20 HIRN. højere lemperatur T‘, optager den, naar C er Dampens Varme- fylde, C(T‘—T) Varmeenheder, hvor Størrelsen C paa det nær- meste er lig 0.5. Vi kunne altsaa antage, at Dampen træder ind i Cylindren med en Varmemængde Q = 606.5 + 0.305 T + 0.5 (T‘— T). Den hæver nu Stemplet, udfører altsaa et Arbejde, og ledes der- efter over i Kondensatoren, som vi her tænke os erstattet af et Kalorimeter. I dette omdannes Dampen til Vand af Temperaturen t og afgiver tillige en Varmemængde q til Kalorimetret; regnet fra o C. indeholdt Dampen altsaa i det Øjeblik, da den forlod Cylindren, Varmemængden Q ‘ — q + t. Nu fandt Hirn, som iricin niaattc formode, at O vat større end Q‘-, Spørgsmaalet er da, om Varmemængden Q—Q‘ er om- dannet til Arbejde. Man maa derfor, enten ved Hjælp af Watts Indikator eller ved Hjælp af Pronys Bremse, maale det Arbejde A, som Maskinen har udført, medens et Kilogram Damp er gaaet gennem Cylindren, og Forholdet A/(Q— Q') skal da være Varme- ækvivalentet J. Efter Hirns oprindelige Beregning var dette dog ikke 1 ilfældet, men Clausius har paavist en væsentlig" Fejltagelse i denne (Hirn havde kun taget Hensyn til det Arbejde, der ud- førtes under Ekspansionen); rettes denne Fejl, giver Hirns Forsøg Værdier for Varmeækvivalentet, der ligge imellem 310 og 390. Skønt disse Værdier afvige temmelig meget fra Joules Værdi for den samme Størrelse, anser man dog ikke denne Afvigelse for større, end at den kan forklares ved at tage Hensyn til de store Vanskeligheder, saadanne Forsøg medføre. Det stod, som allerede bemærket, klart for Mayer, at Menneskets og Dyrenes fysiske Arbejde maa udføres paa Bekostning af Varme- udviklingen. Ved første Øjekast synes dette rigtignok at stride imod den daglige Erfaring, der viser, at man bliver varm ved at arbejde. Sammenhængen dermed er dog den, at Arbejdet frem- kalder, især hos den uøvede Arbejder, en forøget Varmeudvikling, der er mere end tilstrækkelig til at erstatte det Varmetab, som Arbejdet medfører. Arbejdet betinger altsaa et større Forbrug af Næringsmidler i samme Tid, Arbejderen maa altsaa have mere Føde end den, der ikke arbejder. Denne Konsekvens af Värme- teorien har Hirn ogsaa prøvet. Han benyttede dertil en lukket