Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

HIRN. 21 Trækasse, der var saa stor, at han kunde opholde sig i den. I dette Kammer fandtes en Stol og en Irædemølle, hvis Akse gik ud igennem Væggen, og var forsynet med en Pronys Bremse, som maalte det Arbejde han udførte, naar han gik i Trædemøller). Han antog nu, at Energiudviklingen i hans Legeme var propor- tional med den Iltmængde, han absorberede; for at maale den, aandede han igennem en Slags Respirator, som var forsynet med to Rør, der gik til to Gasometre; fra det ene Gasometer ind- aandede han Luft, medens den udaandede Luft, gik ind i det andet Gasometer. Ved Analyse af den udaandede Luft kunde den søgte Iltmængde findes. For at faa en Forestilling om Stør- relsen af den Varmemængde, som afgaves til Omgivelserne, lod Hirn en Brintflamme brænde inde i det omtalte Kammer, indtil Temperaturen blev konstant. Kaldes det Antal Gram Brint, som forbrænder i Timen, p, og er V den Varmemængde et Gram Brint udvikler ved sin Forbrænding, bliver Vp Varmeudviklingen i en Time. Samtidig maalte Hirn Temperaturen T i Kammeret og t udenfor, og han antog, at Temperaturforskellen 7 — t var propor- tional med Varmeudviklingen, altsaa at Vp = C(T—t), hvorved Konstanten C kunde bestemmes. Ved nu under For- søgene at iagttage T og t kan den Varmemængde, som afgaves af den Person, der befandt sig i Kammeret, beregnes. Resultatet af Forsøgene var, at Varmeudviklingen under Arbejdet var langt mindre, end man skulde vente efter Iltforbruget; for saa vidt svarede Forsøget til Forventningerne; om en Bestemmelse af Varme- ækvivaléntet kunde der dog ikke være Tale ad denne Vej. Clau- sius antager, at det ligger i, at man vanskelig kan bestemme Legemets Energitab ved Fordampning fra Huden; tillige maa det erindres, at Mennesket ikke som Dampmaskinen kan arbejde bestandig; selv om Ernæringen er tilstrækkelig, indtræder dog Trætheden, hvis egentlige Natur er ubekendt. VÄRMETEORIENS FØRSTE HOVEDSÆTNING. For at kunne anvende det, som her er udviklet om Arbejdets Forvand- ling til Varme, paa den rigtige Maade, maa man lægge Mærke til, at det kun er under ganske bestemte Betingelser, at et Arbejde frembringer den dermed ækvivalente Varmemængde og omvendt. Naar man f. Eks. strækker en Metaltraad, udføres der et Arbejde,