Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

DOBBELTBRYDNING I KRYSTALPLADER. 647 som er Ligningen for en Ellipse. Derfor siger man, at retlinet polariseret Lys ved at gaa gennem en Krystalplade bliver til elliptisk polariseret Lys. Er Vejforskellen et helt Antal Bølge- bredder, bliver sin 3 = 0, cos 5 = 1, Ellipsen bliver til en ret Linie, det gennemgaaende Lys er da ogsaa retlinet polariseret. Er Vej- forskellen et ulige Antal halve Bølgebredder, bliver sin 8 = 0, cos S — — i, Ellipsen er da igen en ret Linie, Lyset er altsaa ogsaa retlinet polariseret. Er Vejforskellen et ulige Antal Fjerde- dele Bølgebredder, bliver cos Ö = o, sin5= + i, Ellipsens Akser falde da henad Koordinatakserne; er tillige a = 45°, bliver Lyset cirkulært polariseret. Vi skulle nu betragte nogle Anvendelser. Indstilles Analysa- toren E i Nörrembergs Apparat paa Mørke, og holdes en Glas- plade ved H, vil det endnu være mørkt. Erstattes Glaspladen af en Plade af Bjergkrystal, Glimmer eller af et andet dobbeltbrydende Stof, viser Pladen sig farvet; Farven er i Reglen stærkest, naar dens Hovedsnit danner en Vinkel paa 450 med Figurens Plan. Man har heri et meget bekvemt Middel til at se, om et Stof er dobbeltbrydende eller ikke. Man kan paa denne Maade vise, at Glas bliver dobbeltbrydende, naar det underkastes Tryk i en enkelt Retning. Ligeledes vil Glas, som efter at have været op- varmet hurtig afkøles, blive dobbeltbrydende. Kerr har gjort den mærkelige Opdagelse, at ogsaa Vædsker kunne blive dobbelt- brydende. For at vise dette, kan man bringe Vædsken i et Glas- kar, hvori der er anbragt to Ledninger fra en Elektrisermaskines Poler. Lader man stærkt Lys først gaa gennem derefter gennem Vædsken og endelig gennem som er stillet paa Mørke, ses intet Lys saa længe Poltraadene have samme Spænding. Sættes Maskinen derpaa i Virksomhed, viser der sig Lys imellem Polerne til legn paa, at Vædsken er bleven dobbeltbrydende. Fig. 293 viser Fænomenets Udseende i Svovl- kulstof efter en Tegning af Rontgen\ de Nicolske Prismers Hovedsnit dannede 450 med Vertikalplanet til modsatte Sider. Et særdeles smukt Farvefænomen faas ved at benytte Plader, der ere skaarne af enaksige Krystaller, f. Eks. at Kalkspath, saaledes at Krystalaksen er vinkelret paa Pladens Sider. Er Polarisationsapparatet indstillet paa Mørke, lægges Pladen paa et Nicols Prisma, en anden Nicol, Fig- 293-