Historisk Mathematik
Et indledende Kursus

CIRKLENS KVADRATUR. 259 regulære Figur falder sammen med Cirklen, sagde han, kan man kvadrere denne Figur og altså Cirklen. Denne Løsning er, hvad man praktisk talt vilde kalde meget fornuftig; men den er af andre Tænkere, navnlig senere af Aristoteles, bleven skarpt kritiseret, fordi den naturligvis ikke holder Stik for Tanken, med mindre man anser en krum Linie for bestående af Tg. 139. mange små rette Linier, hvis Størrelse endog er en sådan, at man vilde kunne overkomme at nå dem ved Deling af Buen; men når man ikke i en Slags Tanke- fornemhed vil holde sig helt borte fra alt, hvad Tanken ikke tilbunds kan magte, er x^ntifons Anvisning til at få en omtrentlig Kvadrering af Cirklen, meget brugelig, ja i Virkeligheden den, som senere er bleven fulgt, og det kan måske være ret rimeligt, at det heller ikke er andet end en sådan Tilnærmelse, Antifon har påtænkt, en Tilnærmelse, der tilmed kan drives ligeså vidt, som man ønsker det — og herpå beroer denne Methodes største Værdi. §191. En smuk Tilslutning til Antifons Løsning blev givet af en måske lidt yngre, men væsentlig samtidig Pytha- goræer ved Navn Bryson fra Heraklæa. Bryson omskrev tillige Cirklen med et Kvadrat, der åbenbart er større end Cirklen, så med en regulær Ottekant, som er mindre end 17*