Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Nordisk Forlag

Udgave: Anden udgave

Sider: 336

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 700 Forrige Næste
307 hos de sidste paa Undersiden af Legemet,1) hos de første paa Over- siden af Hovedet og Brystringen. Hos Rovbillerne er Hornene hos Hannerne af samme Art i overordentlig høj Grad variable, ganske saaledes som vi saa det hos Lamellicornerne. Hos Siagonium har vi et Tilfælde af Dimorfisme; thi man kan dele Hannerne i to Hold, der er meget forskellige fra hinanden i Legemsstørrelse og i Udvik- ling af deres Horn, uden at der er nogen Mellemform. Hos en Art Fig. 22. Bledius taurus, forstyrret. Figuren til venstre: en Han, til højre; en Hun. af Bledius (Fig. 22), som ogsaa hører til Rovbillerne, kan man, som Professor Westwood siger, paa en og samme Lokalitet finde Indi- vider af Hankønnet, „hos hvilke det Horn, i hvilket Brystringens Midte ender, er meget stort, medens Hovedets Horn er aldeles ru- dimentære ; og andre, hos hvilke Brystringens Horn er meget korte, medens Hovedets Horn er lange“ .2) Her har vi da aabenbart et Eksempel paa Væksterstatning, som belyser det nys omtalte mær- kelige Tilfælde med Hannerne af Onitis furcifer, der havde mistet Hornene paa Oversiden. Kamplov. — Nogle Billehanner, som synes ilde skikkede til Kamp, indlader sig alligevel paa at kæmpe om at komme i Besid- delse af Hunnerne. Hr. Wallace3) saa to Hanner af Leptorhynchus angustatus, en linieformet Bille med en meget forlænget Snude, „kæmpe om en Hun, som stod tæt ved og havde travlt med at bore. De skubbede til hinanden og tumlede omkring, aabenbart i høj Grad opbragte". Den mindre Han „løb imidlertid snart bort og erkendte sig for overvunden“. I nogle faa Tilfælde er Hannerne vel skikkede til Kamp, idet de nemlig har store tandede Kindbakker, meget større end Hunnernes. Dette er Tilfældet med den almindelige Eg- Kirby and Spence, ibid. Vol. Ill, S. 329. 2) „Modern Classification of Insects“ , Vol. I, S. 172. Paa samme Side om- tales Siagonium. I British Museum opdagede jeg et Eksemplar af en Siagoniumhan, der var i en Mellemtilstand, saa Dimorfismen ikke er helt gennemført. 8) „The Malay Archipelago“ , Vol. II, 1869, S. 276.