Grundtræk Af Elektrokemien Til Brug Ved Undervisningen For Elektroingeniører

49 mærker sig ved deres konstante Potential, og de bruges derfor ofte til Normalelektroder ved Bestemmelse af det elektrolytiske Potential, idet man derved kan undgaa at bruge den temmelig uhandelige Brint-Platinelektrode. I Reglen bruger man Kalo melelektroden, hvis Potential omtrent er 4- 0,233 i Forhold til Brint (= 0). Kalo- melelektroden bestaar af Hg/HgCl n KC1 eller Hg/HgCl 4- V10 nKCl, hvor n betyder, at Opløsningen er normal. Den indrettes i Reglen som vist i Fig 8, der bestaar af en Flaske, paa hvis Bund der hældes et Lag Kvægsølv, hvorover der udbredes en Pa- sta af Kalomel, sammenrevet med Kvægsølv. Over denne Pasta findes KCl-Opløsningen. Gennem den ene af Flaskens to tilproppede Halse er der ført en Platinelektrode iso- leret ned i Kvægsølvet. Gen- nem den anden Flaskehals er der ført et Glasrør, der fort- sættes i en med et Mund- stykke forsynet Gummislange, der er fyldt med KCl-Opløs- ning. Mundstykket indehol- Fig 8 der Asbest eller Glasuld. Naar Elektroden skal bruges, stikkes Slangens Mundstykke ned i den normale Saltopløsning, f. Eks. n ZnSCh-Opløs- ning, hvori det paagældende Metal, altsaa her Zn staar, og man maaler EMK af det saaledes dannede Kalomelelektrodens Potential er S = 0,288 4~ 0,0008 (t-18°) Volt Undertiden anbringer man en Beholder paa Gummislangen forbundne Glasrør for derved KCl-Opløsningen under Tryk og forhindre; at der rer fremmed Salt ind i den. Element. det med at sætte diffunde-