Grundtræk Af Elektrokemien Til Brug Ved Undervisningen For Elektroingeniører

55. Koncentrationselementer. Som omtalt i § 47 vil det Potential, som et Metal i Metalopløsning faar, afhænge af Forholdet mellem Aletallets Opløs- ningstendens og Opløsningens osmotiske Tryk. Hvis vi derfor danner et Element af to Elektroder, der begge bestaar af samme Metal i en Opløsning af samme Metal- salt, men med forskellige Koncentrationer af Opløsningerne, vil dette Element faa en EMK, der efter (26) er 0,0577 / P P \ __ 0,0577 C2 E “ ~n~ V°g - '°g 7T/--------------n~ log cf, (29) hvor ci og ca er Opløsningernes Koncentration og P Me- tallets Opløsningstendens. 56. Diffusionspotentialet Naar to Opløsninger af samme Stof, men med forskellig Koncentration berører hinanden, vil Koncentrationsforskellen søges udlignet ved, at det opløste Salt diffunderer fra den stærkere til den svagere Opløsning. Den Kraft, der fremkalder Diffusionen, er det osmotisk Overtryk. Hvis Opløsningen bestaar af dissocierede Elektrolyter, vil dette Tryk paavirke Ionerne lige stærkt; men da deres Bevægeligheder i Reglen er for- skellige, vil den ene af Ionerne vandre stærkere end den anden. Hvis Kationens Bevægelighed u er større end Anionens v, vil der vandre flere Kationer fra den stærkere Opløsning end Anioner, og den stærkere Opløsning lades derfor negativt, den svage positivt. Der vil altsaa mellem de to Opløsninger opstaa en Potentialforskel, der kaldes Diffusionspotentialet. Denne Forudilen af Io- nerne naar dog ikke saa store Værdier, at Ionerne kan paavises kemisk; thi der opstaar hurtigt saa store elek- trostatiske Kræfter, at Ion-Forskydningen modsættes, og Saltet diffunderer som saadant, idet det opstaaede Poten- tial accelererer den langsommere og retarderer den hur- tigere Ion. Naar den stationære Tilstand er opnaaet, vil Ionens Bevægelighed multipliceret med den