Beretning Om Hærdeforsøg

2 temperaturen til kold Tilstand faa et afgørende Billede afVæd- skernes Brugbarhed som Hærdevædske. Men man maatte under iøvrigt lige Forhold kunne slutte, at en Afkølingsvæd- ske, der samtidig med at give en stor Haardhedsgrad gav en lang Afkølingstid, maatte have gode Egenskaber til Hærdebrug, selv om en saadan Antagelse naturligvis maatte prøves gen- nem praktisk Brug. For hvert Forsøg maatte man derfor be- stemme baade Afkølingstid og den opnaaede Haardhed. Undersøgelser over navnlig Væd- skernes Afkølingshastighed er i de senere Aar blevet udførte af Sven- skeren Dr. Carl Benedickts og Ame- rikaneren Johan A. Mathews & Howard T. Stagg, for begges Ved- kommende dog med betydelig større Apparat, end der kunde an- vendes paa Fagskolen, hvor man istedet for Pyrometer var henvist til at benytte Segerkegler til Tem- peraturmaaling og til Haardheds- maaling maatte støtte sig til et Rebondimeter (se Fig. 1) fra Fir- maet A/B Alpha, Stockholm. Man maa derfor heller ikke anlægge nogen videnskabelig Maalestok ved Bedømmelsen af de frem- komne Resultater, selv om de paa mange Maader giver gode Oriente- ringspunkter for den praktiske Anvendelse. For alligevel at kun- ne kontrollere Forsøgene blev disse, for andre Af kølings vædskers Vedkommende end rent Vand, udførte som Dobbeltforsøg, idet der for hver Opvarmning af et Prøvestykke samtidig blev opvarmet et Kontrolstykke, som da blev afkølet i en Normalvædske, hvortil anvendtes rent destilleret Vand ved ca. 15° C. Som Prøvestykker anvendtes Staalstykker med omtrentlig Dimension 12 x 20 x 24 mm. og vejende 45 gr. Materialet havde Kulstofindhold paa omtrent 0.50 og 1.0 % og viste Re- bondimeterhaardhederne i uglødet Tilstand paa henholdsvis 460 og 555. Til Prøvestykker med Kulstofindhold paa 1 % anvendtes Værktøjsstaal af Mærke Bøhler »extra Zähhart«. Som Hærdetemperaturer anvendtes 750 og 900°. C. For at