Beretning Om Hærdeforsøg

DANMARKS TuKNlSKÊ BJPUOTP& { BILAG Vt) BERETNING OM HÆRDEFORSØG VED E. THAULOW Da Spørgsmaalet, Hærdeevnen af selv de mest brugte Afkø- lingsmidler, i de senere Aar har været underkastet Debat, idet man har draget tidligere værkstedsmæssige Erfaringer i Tvivl, synes det at være heldigt, om man, ogsaa med Undervisningen for Öje, gennem Forsøg kunde skaffe et fast Grundlag for Be- dømmelsen heraf. Man har saaledes nok vidst, at den første Afkøling, hvorved Staalet passerede dets Forandringstempe- raturer ikke skete ved simpel Värmeledning i Afkølingsvæd- sken, men ved Fordampning saaledes, at Afkølingshastigheden alt andet lige maatte vokse med Vædskens Fordampningsvarme og dens Evne til igen at fortætte de dannede Dampblærer. Dette sidste vil i mange Henseender falde sammen med Væd- skens Evne til ikke at danne Skum; men Vædskens Tempe- ratur maatte heller ikke være højere, end at Fortætningen let kunde gaa for sig. Vædsken maatte desuden besidde tilstræk- kelig Flydenhed til, at Dampboblerne let kunne slippe bort og ny Vædskedele trænge frem. Disse Forandringer er dog ikke tilstrækkelige til, at man ved Hærdningen skulde naa en høj Grad af Haardhed. Saa- ledes maatte Kogetemperaturen for Olier ikke ligge saa højt, at man dermed kom ind i Staalets Afhærdningstemperaturer, og desuden maatte Varmebortledningsevnen af Vædsken være saa stor, at den var i Stand til at holde Overfladen saa vidt afkølet, at der ikke skete nogen Genopvarmning fra Hærde- emnets Indre. Den Hærdevædske, der gav tilstrækkelig hurtig Afkøling ved Staalets Forandringstemperaturer, og alligevel ved lavere Temperaturer ikke afkøles hurtigere, end at man netop bibeholdt en haard Overflade af Hærdeemnet, maatte dog alt andet lige være den bedste til almindelig Brug, da en forholdsvis langsom Afkøling vilde forebygge Spændinger. Man kan derfor ikke i selve Afkølingshastigheden fra Hærde- XgolVTEKiV / oX '♦( Teknisk Giâjftaîei )‘i; DANM/\RKS