Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Mekanik. 25 Retninger af Væsken. For at bevise dette, kan man tage et lukket Kar, helt fyldt med Vand og forsynet med bevægelige Stempleri sine Vægge, sé Fig. 25. Anbringes der paa Stemplet P et Tryk af f. Eks. 5 Kilogram, presses alle de andre Stempler A B C D E ud, og naar hvert af disse havde samme Vidde som Stemplet P, vilde der behøves en Modvægt af 5 Kilogram ved hvert Stempel, for at holde dem til- bage i deres oprindelige Leje. Var atter f. Eks Stemplet A dobbelt saa stort som P, vilde der behøves 10 Kilogram for at modstaa Trykket fra P. Deraf kan man. slutte, at Stør- relsen af en Væskes Tryk paa en vis Flade beror paa Fladens Størrelse« Denne Lov kaldes Pascals Lov. Pig- 2S. Pascals Lov; et Tryk, anbragt i P, for- planter sig i alle Retninger med en Styrke, der beror paa Størrelsen af den Flade, som er udsat for Trykket. 60. Hvad er en hydraulisk Presse? Man tænke sig to lodrette Rør, indbyrdes forbundne med en Kanal (Fig. 26; et saadant Apparat kaldes kommunicerende Kar) og i disse Rør tætsluttende Stempler p og P. An- tag nu, at p er 1 Kvadratcentimeter og P 1 Kvadratdecimeter, P.s Flade saaledes 100 Gange større end p.s. Belastedes nu p med 1 Kilogr., saa vilde Trykket paa P blive 100 Gange større, d. v. s. P pressedes udad med en Kraft af 100 Kgr. Ved at forøge P.s Flade i Forhold til p endnu mere, kan man saaledes frembringe enorme Tryk. En Ma- skine, grundet paa dette Princip, kaldes en hydraulisk Presse; Fig. 27 viser Kon- struktionen af en saadan. Et vidt Kar C, i hvilket det massive Stompel P kan bevæge sig, staar ved et Rør i Forbindelse med et Fig. 26 Trykket i kommuni- cerende Kar. andet Kar (det firkantede tilhøjre paa Figuren), 1 hvilket Stemplet p bevæger sig. Ved Vægtstangs armen L trykkes p nedad, og Trykket overføres til P. Pladen K skydes med en betydelig Kraft opad og det Legeme, som ligger paa K, presses imod den øverste Tværbjælke.