Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

24 Mekanik. Kedlen, som er i Berøring med Ilden, være stor. Denne Fordring lagde længe en Hindring i Vejen for Dampmaskinens Anvendelse, særlig til Lokomotiver, eftersom man der ik- ke havde Plads til en tilstrækkelig stor Kedel. For at forstørre Ild- paavirkningsfladen, uden at Ked- lens Omfang forøgedes for meget, kom Séguins paa den Idé, at for- syne hele Kedlen indvendig med Jærnrør, nogle Centimeter i Dia- meter. De varme Forbrændings- luftarter gaar nu igennem disse Rør, og Vandet, som fuldstændig omgiver Rørene, bliver som Følge heraf hurtigere ophedet. Fig. 24 viser en Dampkedel, set fra Ildstedet. Kedlen er cy- lindrisk, og de øverste fine Huller forestiller Dampkedelrørene eller Tuberne. 58. Hvem er først kommen paa den Tanke at konstruere en Dampbaad? Papin ansés for at være den, som, i et Arbejde, trykt 1695, først fremkom med Tanken om at anvende Damp til at drive en Baad frem. I Aaret 1755 konstruerede Périer i Paris en Dampbaadsmodel. Det første større Eksemplar byggedes af Jouffroy 1781 og sejlede paa Floden Saöne. Det er dog først med den af Amerikaneren Fulton 1807 i New York byggede Dampbaad, at Dampbaadsbyggeriet kan anses for at være begyndt. I Aaret 1812 byggedes i Evropa den første Dampbaad, som befor Floden Clyde mellem Byerne Glasgow og Greenock. 59. Hvilke Egenskaber ved en Væske er de mest fremtrædende? Den daglige Erfaring lærer, at en Væske former sig efter det Kar, hvori den opbevares. Dette beror paa den ringe Sammenhæng, der er mellem dens Smaadele eller Molekuler; den ene Molekul bevæger sig næsten uhindret forbi den anden. En Følge heraf bliver, at et Tryk paa ét Punkt i Væsken forplanter sig med uformindsket Styrke i alle