Biologi

Lithografisk tavle

Fig. 32. Epitelceller fra Karrenes indre Hinde (350 Gange forstørret)

Fig. 12. Snit af æggestokken af et nyfødt barn; stærkt forstørret. Der ses rækker og grupper af æg, alle omtrent ens udviklede. (Efter Quains anatomy).; Fig. 13. Snit af en kønsmoden æggestok; forstørret. Æg ses på forskellige stadier af modning: kønsorganer vokser samtidig stærkt og meget hurtigt, således som det ses af afbildningerne (fig. 14) af de indvendige kønsorganer hos lOårig og en 14årig pige og 20årig ung kvinde. Endvidere brede, hudens fedtlag tager til former skabes. der dannes om ægcellen (c) en vædskefyldt hule, som vokser ud mod æggestokkens overflade, og når ægget er modent, brister og slynger ægcellen ind i æggelederen. (Efter Quains anatomy).

Fig. 14. De indvendige kønsorganer af A 10-årig pige; li 14- årig pige, endnu ikke menstrueret; C 20 årig kvinde. Organet i midten er livmoderen; fra dens øverste hjørner udgår de tragtformede, snoede æggeledere. Under dem ses de mandelformede æggestokke. Det hele er holdt sammen af en hinde, der som en kappe slår sig over organerne. Halv naturlig størrelse.

Fig. 17. Snit forfra bagtil gennem midten af hjernen, a. den store hjerne, b. den lille hjerne, c. mellemhjernen, d. den forlængede marv. e. hjernebjælken, f. et af de store hjerneganglier, g. begyndelsen af rygmarven. (Efter Villiger).

Fig. 18. Snit fra side til side gennem hjernen, foran den lille hjerne, der ikke er ramt af snittet. Man ser den store hjernes to hemisfærer med barklag, den hvide substans, furer og vindinger, hjernebjælken (A) de store hjerne-ganglier (C), mellemhjernen og den forlængede marv. Flere mindre »kærner« af grå substans ses i mellemhjernen. PB. de store ledningsbaner til og fra hjernen (projektionsba- nerne), K. disses krydsning. A. baner fra højre til venstre hemisfære gennem hjernebjælken (as- sociationsbaner). (Efter Villiger).

Fig 19. En Neuron. c. ganglie-cellen, d. dendriterne. a. axonen med marv-skede.; Fig. 20. Ganlieceller, meget stærkt forstørret. Efter Villinger. a. Pyramideformet celle med udløbere, lig den i den skematiske tegning fig. 19 afbillede. Man ser det fine net af tråde, der gennemkrydser cellen, og hvorfra udlø-berne udgår. b. Tigroidlegemerne i en stjerneformet gangliecelle

Fig. 21. De lokaliserede hjernecentrer på hemisfærernes udside. (Efter Villiger), a. bevægecentret og følecentret, adskilte ved den dybe centralfure. b. hørecentret.; Fig. 22. De lokaliserede hjernecentrer på hemisfærernes indside. (Efter Villiger), a. bevæge og følecentrerne. b. syns- centret. c. lugte- og smagscentret.

Fig. 23. Skema over associations- og projektionsbanerne i den store hjerne. Smign. fig. 18. (Efter Villiger.); Fig. 24. Store associationsstrøg fra pandelappen til isse-, nakke- og tindingelappen og fra pandelappen til tindingelappen. (Efter Villiger).

Fig. 25. Lodret gennemsnit gennem en hjernevinding, visende tangential-lagene. (efter Kaës). a. projekt-tionsbanernes udstråling i hjerne-vindingen. b. associationsbaner fra vinding til vinding. c. det ydre tangentiallag x det indre tangentiallag

Fig. 26. Skema over tale-, læse- og skriftcentrerne (i venstre hemisfære). Efter Villiger. a. Hørecentret for de ubearbejdede tyd. A det peri fokale hørecentrum for erindringsbillederne af ordene, m. bevægelses- centret for læber, tunge, svælg osv. M. Det peri- fokale talecentrum i nederste venstre pandelap, hvor- fra de koordinerede impulser om de for ordenes dannelse fornødne bevægelser udgår til bevægelses- centret m. o. Synscentret i nakkelappen, der mod- tager synsindtrykkene fra øjet. O. det perifokale synscentruin, der opbevarer synsbillederne af bog- staverne og af deres kombination til ordbilleder. H. det perifokale skriftcentrum, hvor erindrings- billederne af håndens koordinerede bevægelser ved skrivning er samlede.

Fig. 27. Ordcentrerne i venstre hemisfære. (Efter Villiger). Bogstavernes betydning den samme som i fig. 26.

Fig. 28. Et segment af rygmarven med derfra udgående føle, nervebundt (—>) og moto- risk nervebundt (<—). På snitfladen ses rygmarvens grå centralsubstans af form som et 77; man ser refleks- buen fra følenerven gå til de store bevægeceller i cen- tralsubstansens forhorn og derfra ud til bevægenerven.

Fig. 29. Skema af den automatiske og af refleks-bevægelsen.

Fig 31. Skematisk afbildning af ergografens princip.

Fig. 36. En følepasser.

Fig. 46. Brydningen i 1. det fjerntsynede øje; 2. det nærsynede og 3. det langsynede øje.

Fig. 49 Dreng med visne, lamme venstre lemmer efter børnelamhed.

Fig. 50. Lodret gennemsnit tæt ved midtlinjen gennem næsehulen, svælg, mundhule og strube. (Efter Parker), a. Den kølleformede hjernedel, hvorfra lugtenerverne (b) udgår; disse nerver trænger gennem sibenets fine huller og udbreder sig i den øverste del af næseslimhinden. c. Næsehulens udvendige væg med muslingebenene. d. Svælgmandlen. e. Mundingen af det Eustachiske rør. g. drøvlen, f. Ganemandlen.

Fig. 51. Samme lodrette gennemsnit gennem svælg osv. som fig. 50, ind i hvilket er tegnet den stærkt forstørrede svælgmandel, den adenoide vegetation (d), og den stærkt for- størrede ganemandel (/). Drøvlen (3') er skudt tilbage. Man lægge mærke til, at åbningen af det Eustachiske rør helt er dækket af vegetationen.

Fig. 52. »Det adenoide fysiognomi«. (Efter Parker).

Fig. 53. Svælg med stærkt forstør- rede mandler. Drøvlen er i klemme mellem dem og trængt tilbage.

Fig. 56. Vækstskiverne i skinnebenet og i en hvirvel.; Fig. 57. Rygraden i profil med dens 3 normale krum- ninger i det lodrette midtplan. Ved (a) den øverste led flade af kryds- benet, hvorfra hvirvel- søjlen hæver sig.

Fig. 58. De kompensatoriske krumninger ved sidebøjning af hvirvelsøjlen.

Fig 59. Stærk forkrumning af rygraden. Dette skelet viser tydeligt de kom- pensatoriske krumninger. Univer- sitetets patolog, anatom, musæum.; Fig. 60. Stærk forkrumning af rygraden med forsnævring af venstre side af bryst- kassen. Universitetets patolog, ana- tom. musæum.

Fig. 4. Svampesporer, Bakterier, Gærceller, Blomsterstøv m.m. fra Luften. Forst. 400 Gange. (Efter Miquel)

Fig. 199. Cellulose

Fig. 2. Celle-Egrainering

Fig. 2. Porøs Lercelle

Fig. 6. Metallets elektrolytiske Potential

Fig.2 Det menneskelige Øre

Fig. 8. Crabro cribrarius. Øverste Figur Han, nederste Figur Hun

Fig. 9. Taphroderes distortus (meget forstørret.) Øverste Figur: Han ; nederste Figur : Hun

Fig. 10. Gryllus campetris (efter Landois. ) Figuren til højre er den meget forstørrede Underside af en Del af en Vingeribbe, som viser Tænderne st. ; Figuren til venstre er Oversiden af Vingedækket med den fremspringende glatte Nervation r, tværs over hvilken Tænderne st. gnides

Fig. 11. Den tandede Nerve af Gryllus domesticus (efter Landois)

Fig. 12. Chlorocoelus Tanana (efter Bates). a. b. Flige af de lige overfor hinanden siddende Dækvinger

Fig. 13. Bagben af Stenobothrus pratorum; r Tandrækken; den nederste Figur forestiller Tandrækken meget forstørret (efter Landois)

Fig. 14. Pneumora efter et Eksempel i British Museum. Øverste Figur: Han, nederste Figur: Hun

Fig. 15. Chalcosoma atlas. Øverste Figur: Han (formindsket); nederste figur: Hun (naturlig Størrelse)

Fig. 16. Copris isidis. Figurerne til venstre: Hanner; Fig. 17. Phanæus faunu; Fig. 18. Dipilicus cantori; Fig. 19. Onthofagus rangifer (forstørret)

Fig. 20 Onitis furcifer; Han, set Undersiden; Fig. 21. Onitis furcifer. Figuren til venstre: Han, set fra Siden. Figuren til højre: Hun. a Rudiment af Hovedets Horn. b spor af Brystringens Horn eller Kam

Fig. 22. Bledius taurus, forstyrret. Figuren til venstre: en Han, til højre: en Hun

Chiasognatus Grantii, formindsket. Øverste Figur: Han, nederste Figur: Hun

Fig. 25. Et af de bagerste Ben hos en Skarnbasse, Geotrupus stercorarius (efter Landois). r Raspen, c Hofteringen, f Laaret, t Skinnebenet. tr Foden

Fig. 27 Hovedet af en Laksehun

Fig. 28 Callionymus lyra. Øverste Figur: han; nederste hun. NB. Den nederste Figur er mere formindsket end den øverste

Fig. 29 Xiphophorus Hellerii. Øverste Figus: Han; nederste: Hun

Fig. 38. Palmadea cornuta (efter Brehm). Billedet viser den dobbelte Vingespore og Traadannelse paa Hovedet

Fig. 39. Tetrao cupido, Han. (Efter Brehm)

Fig. 40. Paraplyfuglen eller Cephalopterus, Han. (Efter Brehm.)

Fig. 42. Ydre Halefjer af Scolopax frenata; Fig. 43. Ydre Halefjer af Scolopax javensis

Fig. 46. Kravefugl, Chlamydera maculata, Lysthus (efter Brehm)

Fig. 47. Paradisca rubra, Han (efter Brehm)

Fig. 48. Lophornis ornatus, Han og Hun (efter Brehm)

Fig. 49. Spathura underwoodi, Han og Hun (efter Brehm)

Fig. 50. Rubicola crocea, Han (efter Brehm)

Fig. 51. Polyplectron chinquis, Han (efter Brehm)

Fig. 52. Cyllo leda, Linné, efter en Tegning af Trimen, hvor der vises Øjnenes ekstreme Varieringstilstand. A Eksemplar fra Mauritius, en Forvinges Overflade. A1 Eksemplar fra Natal, dito dito. B Eksemplar fra Java, en Bagvinges Overflade. B1 Eksemplar fra Mauritius, dito dito

Fig. 54. Polyplectron chinqius. Parti af Haledækfjer med de to Øjne Naturlig Størrelse; Fig. 55. Polyplectron malaccense. Parti af en Haledækfjer, hvor de to Øjne til Dels flyder sammen. Naturlig Størrelse

Fig. 57. Den nederste Del af en Vingefjer af anden Orden, nærmest til Legemet

Fig. 58. Del af en af de nær til Legemet siddende Vingefjer af anden Orden, visende de saakaldte elliptiske Ornamenter. Figuren til højre er kun medtaget for Bogstavbetegnelsens Skyld A, B, C osv. Rækker af Pletter, løbende ned til og dannede de elliptiske Ornamenter. b Nederste Plet eller Tegning i Rækken B. c Den næste Plet eller Tegning i samme Række, d Aabenbart en afbrudt Forlængelse af Pletten c i Rækken B

Fig. 59. Parti nær ved Spidsen af en af Vingefjerene af anden Orden, der har fuldkomne, en Kugle i en Fordybning forestillende Øjne. a Den øverste Del. b Den øverste ufuldkomne, en Kugle i en Fordybning forestillende Øjne. (Skatteringen oven over den hvide Plet i Spidsen af Øjet er her en Smule for mørk.) c Fuldkomment Øje

Fig. 60. Rhynchæa capensis. (Efter Brehm.)

Fig. 63. Hovedet af den almindelige Vildsvineorne i den Livs Foraar

Fig. 67. Hoved af en Mandrillehan (efter Gervais „Hist. Nat. des Mammifères")

Fig. 70. Hoved af Semnopithecus rubicundus. Denne og de f'lgende Figurer (efter Prof. Gervais) er meddelt at vise, hvor snurrigt Hovedets Haar er ordnet og udviklet

Fig. 71. Hoved af Semnopithecus comatus; Fig. 72. Hoved af Cebus capucinus; Fig. 73. Hoved af Ateles marginatus; Fig. 74. Hoved af Cebus vellerosus

Fig. 75. Cercopithecus petaurista (efter Brehm)

Fig. 76. Cercopithecus Diana (Efter Brehm)

Fig. 1. Brudstykke af en ivervintret Gloiotrichia-Koloni. Forrige aars Traade afbrudre, kun lidt af deres Vægge tilbage (X). Store Sporer og spirrende Sporer i de gamle Kæder. Zeis' Vandim. E. L. del.; Fig. 2. Fnug af Gloiotrichia-Kimplanter. 1ste Stadium af den unge Koloni. De enkelte Trichomer er enten Kimplanter eller Hormogonier, dannede af saadanne. Leitz 4. E. L. del. ; Fig. 3. Kolonidannelsen videre fremskreden. Traadene krummer sig, Haardannelsen er begyndt, Heterocystdannelsen ligeledes. Kolonien noget sammentrykt af Dækglasset; Formen er derfor ikke ganske naturlig. Leitz 4. E. L. del.; Fig. 4. Ung Gloiotrichia-Kugle, lidt trykket af Dækglasset, Traadene straaler i Virkeligheden ud i alle Retninger; Traadenes Ender er nu tilspidsede og Heterocystdannelsen er almindelig i Midten af hver Traad. Hele Kolonien har, naar den betragtes uden Dækglas, den udvoksnes Form, tydeligt stort Gelelag. Leitz 4. E. L. del.; Fig. 5. Traad af en ung Gloiotrichia-Koloni isoleret ved Knusning og farvet med Eddikesyre, Methylenblaat. To Heterocyster er dannede i Midten af Traaden ved Deling af en ny Celle. Skededannelse er begyndt. Zeiz' Vandim. E. L. del.

INTERNAL STRUCTURE OF SPONGE. Photo No. 80

Studier Over Proteolytiske Enzymer I Spirende Byg (malt)

Mikroberne I Teknikkens Tjeneste