Støv

Fig. 1. Støv i Regn efter lang Tørke; Fig. 2. Jernpartikler i Støv, samlet i et af Taarnene i Notre-Dame Kirken i Paris, hvorhen det er ført med Vinden. Meteorstøv indeholder i stor Mængde saadanne Bestanddele. Forst. 500 Gange (Efter Tissandier)

Fig. 3. Et Dyr, der lever i Havet, fundet dødt i Støv. (Efter Tissandier)

Fig. 4. Svampesporer, Bakterier, Gærceller, Blomsterstøv m.m. fra Luften. Forst. 400 Gange. (Efter Miquel)

Fig. 6. Mikrofotografi af Støv. De to kølleformige Legemer ere Sporer af en Svamp (Alternaria), den store mørke Klump en Lichenspore. Desuden findes der Kulpartikler, Krystaller, Haar m.m. (Efter Miquel)

Fig. 7 A. Laboratorie-Gadestøv, taget i et Præparationslokale i Nærheden af et aabentstaaende Vindue, overvejende af krystallinsk Natur; de større, mørke Korn ere Kulstøv

Fig. 7 B. Dagligstue-Støv. Øverst ses et Stykke Træ, der ligesom de lange haar kan stamme fra Slid paa Møbler, Klæder o.s.v.; Fig. 7 C. Spisekammer-Støv. De store, mørke Korn ere Stivelseskorn, der ere farvede blaa med Jod

Fig. 8. En Mælkesyrebakterie (Bacterium acidi lactici) Forst. 800 Gange. (Efter Lehmann & Neumann); Fig. 9. En Forraadnelsesbakterie (Proteus vulgaris) De lange Haar ere Bevægelsesorganer. Forst. 1000 G. (Efter Migula)

Fig. 10. Difteribakterier. Forst. 730 G. (Efter Weichselbaum); Fig. 11. Tyfusbaciller. Forst. 730 G. (Efter Weichselbaum) ; Fig. 12. Tuberkelbakterier. (Efter Straus); Fig. 13. Influenzabakterier. Forst. 1000 G. (Efter Lehmann & Neumann)