Støv

STØVETS FORDELING OG UDBKEDNING 221 Fig. 7 give en Forestilling om. — 1 Fabrikslokaler og Værksteder ville de Stoffer, der bearbejdes, levere Ho- vedkontingentet til Støvet, og her vil man ofte finde mange meget skadelige eller overordentlig giftige Bestanddele (Metalstøv, Arsenik og lign.). Særlig berygtede for deres farlige Støv ere f. Eks. Klude- samlernes Boder, men ikke saa meget ved Stø- vets Indhold af direkte giftige Stoffer som ved en Rigdom paa Bakterier, hvoraf mange kunne være skadelige for Sundheden (se senere). Støvets vigtigste Befor- dringsmiddel er Luften og de Strømninger, hvori denne paa forskellig Maa- de sættes. Men før vi gaa nærmere ind herpaa, skal det dog ogsaa nævnes, hvilke andre Maader det kan befordres paa. Ofte føres det af Sted ved i fug- tig Tilstand at klæbe ved Mennesker og Dyr, f. Eks. ved Fodtøjet, og ved for- nyet Indtørring gaar det da atter over i Luften. Men del, der i tør Tilstand hæfter ved vore Klæder og vor Hud, føres ogsaa direkte omkring og af- lejres ved Børstning og andre Renselsesprocesser paa de forskelligste Ste- der. Et meget interessant Fig'. 7 B, Fig. 7 C. Fig. 7. 3 Præparater af Støv, indsamlede samtidig- paa forskel- lige Steder i samme Bygning (Carlsberg' Laboralorium). A. Laboratorie-Gadestøv, taget i et Præparationslokalé i Nær- heden af et aabentstaaende Vindue, overvejende af krystallinsk Natur; de større, mørke Korn ere Kulstøv. B. Dagligstue-Støv. Øverst ses et Stykke Træ, der ligesom de lange Haar kan stamme fra Slid paa Møbler, Klæder o.s. v. C. Spisekammer-Støv. De store, mørke Korn ere Stivelsekorn, der ere farvede blaa med Jod. ’ Mikroorganismer ere ikke synlige ved den anvendte Forstørrelse, 90 Gange. (Eller Mikrofotografie!' af H. Schiønning.)