Støv

222 STØV og vigtigt Tilfælde af Støvtransport er Insekternes Overføring af Blomsterstøv fra den ene Plante til den anden. Men, som sagt, Luftstrømningerne spille dog langt den største Rolle ved Støvets Befordring. Naar noget bevæger sig, skydes de omgivende Luftdele ganske mekanisk til Side og sættes i en Bevægelse, som dog snart fortager sig. Ved Pusten eller Sugning, eller naar eksplosive Stoffer pludselig udvikle store Mængder af ny Luft, frem- kaldes der Strømninger og Svingninger ved mekaniske Kræfter ude- fra. Men Lullen kan ogsaa ved Forandringer i sin egen Tilstand komme i Bevægelse. Naar en Del af den opvarmes, bliver denne nemlig lettere eller tyndere og stiger til Vejrs, ligesom ethvert andet Legeme, der er lettere end den omgivende Luft, vil bæres af denne opad. Til det Sted, hvor Luften saaledes fortyndes, vil der nu strømme Luft fra de omliggende Steder, og saa længe som Opvarmningen (o: Fortyndingen) linder Sted, ville disse Luftstrømninger vare. Paa denne Maade opstaa blandt andet Vindene, der altid blæse Ira de Steder, der have forholdsvis højt Lufttryk (o: hvor Luften er tung, og Barometret staar højt), til dem med lavi Tryk (lav Barometerstand). Jo lavere Barometret staar, des værre vil Stormen rase, og naar vi have Orkaner, have vi derfor ogsaa samtidig en meget lav Baro- meterstand. Det, der saaledes foregaar ude i Naturen, ved al Jorden opvarmes mere paa et Sted end et andet, det foregaar i det smaa bestandig inde i de lukkede Rum, naar Luften paa en eller anden Maade op- varmes og ikke samtidig ligeligt paa alle Steder. Naar der om Vinteren fyres i Kakkelovnen, vil der fra denne gaa en stadig Strøm al varm og let Luft opad mod Loftet og dernæst ned langs Væggene og Gulvet omkring i hele Værelset. Saa længe Temperaturen skal holde sig paa samme Punkt, maa disse Strømninger foregaa, lordi der samtidig foregaar en Afkøling ved de kolde Vægge og Vinduet. Og da tillige en stor Mængde Luft indsuges gennem Kakkelovnens Rist, hvor den dels forbruges ved Forbrændingen, dels gaar ud gennem Skorstenen, maa der ogsaa bestandig suges frisk Luft ind i Stuen, gennem Utæt- heder ved Døre, Vinduer og lign. Er der tillige særlig Ventilation i Huset, vil Luften herved yderligere sættes i Bevægelse, F oruden al disse store og regelmæssige Strømninger sættes Luften desuden i Be- vægelse ved den Varme, vi selv udvikle, ved vort Aandedræt, ved Hosten, Nysen, Tale, vore Bevægelser og Flytninger af Genstande, ved Aabning og Lukning af Døre o. s. v. Derfor er Luften aldrig i fuldkommen Ro i et Værelse, som er beboet, og der skal den mest omhyggelige Tætning til for at hindre Luftstrømningerne i at for- plante sig udefra ind i el lukket Rum. Herpaa skulle vi straks nævne et Eksempel.